- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
375

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Viggo, 1814-91, Jærnbanedirektør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Tyskland, Frankrig og England for at studere disse Landes
Jærnbaneforhold og søgte stadig at gjøre sine efterhaanden
indvundne Erfaringer nyttige for Jærnbaneselskabet. Ved billige
Lystrejser, kloge Lempelser i Fragttaxterne for større Godsforsendelser
og Lettelser i Forbindelsen med de øvrige Landsdele forøgede han
Trafikken og naaede i økonomisk Henseende et særdeles godt
Resultat; og efterhaanden som Publikum lærte at bruge Banen, og
man kunde tænke paa Bygningen af nye Linjer, arbejdede han
energisk paa disses Gjennemførelse og naaede at se det
sjællandske Jærnbanenet udvidet til Klampenborg og Lyngby (1863),
Helsingør (1864), Masnedsund (1870), Kalundborg (1874) og
Frederikssund (1879). Og i det han som Direktør saa at sige voxede
op sammen med sit Banenet, kunde han paa ethvert Punkt følge med
Udviklingen og til enhver Tid være inde i alle Detailler og fik i
Kraft af sin overlegne Indsigt og store Arbejdsiver hele Banens
Bestyrelse koncentreret i sin Person. Han havde et godt Blik for
Valget af sit Personale, som han behandlede humant og retfærdig,
og for hvis Velfærd han sørgede ved Syge- og Pensionskasser. Han
stillede store Fordringer til alle, men større til sig selv og var
almindelig afholdt. Han satte sikkert Pris paa Selvstændighed hos
sine undergivne, men levnede dem ikke megen Plads til Udvikling,
og det vilde maaske være blevet følt som et svagt Punkt i
hans Administration, at han for lidt havde tænkt paa sin
Eftermand, hvis ikke Staten (fra 1. Jan. 1881) havde overtaget de
sjællandske Baner, medens han endnu stod i sin fulde Kraft. Endnu
en Aarrække fungerede R. som Direktør for Statsbanerne paa Sjælland,
og først da Administrationen af samtlige Statsbaner samledes
under en Generaldirektør fra 1. Okt. 1885, traadte han tilbage og
levede et stille Privatliv i Kjøbenhavn indtil sin Død, 10. Maj 1891.

1856 udnævntes han til Justitsraad, 1859 til Etatsraad, 1872 til
Kommandør af 2. Grad af Danebrog, 1875 til Kommandør af 1.
Grad og 1885 til Konferensraad. – 5. Nov. 1845 ægtede han sin
Kusine Martha Gustava Rothe, Datter af ovennævnte Kontreadmiral
Carl Adolph R.

V. Rothe, Mit Livs Erindringer (1888).
Dansk Jernbaneblad 1891.
Erslew, Forf. Lex.
Oplysn. om den polytekn. Læreanstalts Kandd. (1890).

Alfred Lütken.

– V. Rothe optraadte i sine yngre Aar jævnlig som
nationaløkonomisk Forfatter. Hans Hovedarbejde i denne Henseende
er «Danmarks industrielle Forhold» (1843-45), hvori han udførlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free