- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
366

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Rudolph, 1802-77, Gartner - Rothe, Tyge, 1834-87, Gartner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mangor (f. 8. Juli 1804 d. 30. April 1894), Datter af Grosserer i
Kjøbenhavn Valentin Nicolai M. og Anna Marie f. Bang (XI, 90).

Erslew, Forf. Lex.
Tidsskr. f. Havevæsen XII.
Elvius og Hiort-Lorenzen, Patriciske Slægter I.

L. Helweg.


Rothe, Tyge, 1834-87, Gartner, var født 13. Sept. 1834, Søn
af foran nævnte Etatsraad Rudolph R. Faa Grund af en Nervelidelse
maatte han forlade den studerende Bane, hvorfor han forlod
Latinskolen og kom i Lære hos Handelsgartner Ludvig Hansen
i Kjøbenhavn. Læretiden afsluttedes med et Ophold i Rosenborg
Driverihave, hvor han i 1853 bestod Gartnerexamen. Efter i 4 Aar
at have været Medhjælper i Botanisk Have tiltraadte han, til Dels
med offentlig Understøttelse, en fleraarig Udenlandsrejse. Han
arbejdede et Aar som Medhjælper i den botaniske Have i Berlin og
rejste derefter gjennem Sachsen og Bajern og efter et længere Ophold
i Wien over Schweits og Norditalien til Paris, hvor han blev ansat
i den botaniske Have ved Luxembourgslottet. I 1859 rejste han
over Belgien med Ophold i Brüssel og Gent over Hannover tilbage
til Danmark. S. A. blev han ansat som Assistent ved den kongl.
Veterinær- og Landbohøjskoles Haver og botaniske Undervisning,
og foruden at han var en søgt Manuduktør for Højskolens Elever,
holdt han i disse Aar Forelæsning over Havebrug for Eleverne ved
Rosenborg Gartnerlæreanstalt. 1867 fik han Udnævnelse som
Slotsgartner paa Rosenborg, i hvilken Stilling han forblev indtil
sin Død, 19. Okt. 1887.

R. foretog flere gjennemgribende Forbedringer ved Omdannelse
og Nybygning i Driverihaven og Fornyelse af Frugttræbestanden
i Frugthaven. Hans sjældne Evner som Administrator havde
en gavnlig Indvirkning paa den Aand, der herskede paa Læreanstalten,
og hans klare og grundige Forelæsninger fulgtes med stor
Interesse af de mange Elever, der i de 20 Aar søgte deres
Uddannelse i Haven. Foruden at han har skrevet en Mængde større og
mindre Afhandlinger om gartneriske Æmner i forskjellige
Tidsskrifter, udgav han i 1885-86 1.-2. Dels 1. Halvbd. af
«Grundlag for Vejledning i Plantedrivning» (2. Dels 2. Halvbd., som
udkom efter hans Død 1890, er udarbejdet af hans Eftermand som
Slotsgartner, C. F. Paludan). Sammen med Brygger J. C. Jacobsen
udgav han 1879 en «Beskrivelse af Væxthusene i Universitetets
botaniske Have». I forskjellige Foreninger og Selskaber holdt R.
ofte Foredrag om Æmner fra Planteriget og Havebruget. En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free