- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
361

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothe, Peter Conrad, f. 1811, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vita et gestis Anselmi». Hvad hans aandelige Stade angaar, da
stod han først i Gjæld til sin Fader, der var godt hjemme i
Tidens spekulative Theologi; af Universitetets Lærere havde H. N.
Clausen paavirket ham ved sit klare Foredrag, men i Biskop
Mynsters Forkyndelse fandt han dog først, hvad han af et fuldt Sind
kunde samstemme med; Grundtvig derimod frastødte ham ved sin
heftige og voldsomme Polemik. I Aarene 1840-42 blev han ved
sin Faders Hjælp sat i Stand til at foretage en videnskabelig Rejse
til Udlandet. Over Tyskland og Schweits drog han til Italien, hvor
han tilbragte 3 l/2 Maaned i Rom; senere besøgte han Paris, men
dvælede navnlig i Berlin, hvor han studerede baade Theologi og
Filosofi; for Schellings Skyld forlængede han sit Ophold, under
hvilket han blandt andre omgikkes meget med Søren Kierkegaard.
Efter sin Hjemkomst beskikkedes han 1843 til 2. resid. Kapellan
ved vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, ved hvilken Kirke han forblev
under hele sit Livs lange Tjeneste; 1857 blev han 1. resid.
Kapellan og 1865 Sognepræst til Kirken og Stiftsprovst; i 1892
tog han sin Afsked.

Som den, der i henved et halvt Aarhundrede har været ansat
ved Kjøbenhavns første Kirke, har R. for de mange Mennesker,
der sluttede sig til ham, været en trofast Præst og Sjælesørger,
der i ualmindelig Grad forstod at interessere sig for de enkelte, at
bevare dem i sin Erindring og at tage sig af dem, naar Lejligheden
var der. Men ved Siden heraf har han i denne sin Stilling
og særlig som den, der gjennem en lang Aarrække var Sjællands
Stiftsprovst, udøvet en betydelig og i mange Retninger forgrenet
Indflydelse paa Udviklingen af vort Lands og særlig da vor
Hovedstads kirkelige Forhold. Med solide og omfattende Kundskaber
har han forbundet en stor Arbejdsevne og en nidkjær Virkelyst;
til enhver Tid har han været opfyldt af sin Stillings Krav og rig
paa Ønsker om at forbedre de Forhold, hvorunder der arbejdes,
og han har antaget sig, hvad der var ham betroet, med stor
praktisk Dygtighed og med uegennyttig Kjærlighed til de mange
forskjellige Opgaver, der lagdes paa ham. Ikke lidet af, hvad der
nu opfattes som noget, der af sig selv hører med til det kirkelige
Livs Tilbehør i Hovedstaden, har R. taget Initiativet til. Han var
den første i Kjøbenhavn efter Biskop Balles Dage, der atter
begyndte med at holde Bibellæsninger (i Opfostringshusets Kirke);
han gav Stødet til Afholdelse af Gudstjeneste Søndag Aften i
Steden for Froprædikenen, der ikke ret passer for Nutidens Levevis,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free