- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
347

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostoch, Mads Pedersen, 1655-1713, Præst - Rostrup, Frederik Emil Georg, f. 1831, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa mange Vanskeligheder, at denne til sidst lod ham faa sin Vilje.
I Følge en gammel Beretning skal han, da han en Gang var sendt
i Byen, paa Gaden have fundet en mindre Pengesum, som han fik
Lov til at beholde. Han fik Tilladelse til at kjøbe Skolebøger for
Pengene og mødte op for Latinskolens Rektor, som uden Betænkning
optog den lærelystne Dreng. Han blev Student 1672, og efter
at han havde afsluttet sine theologiske Studier, tjente han som
Huslærer, sidst i Odense hos Lektor Jac. Bircherod og Lægen
Christoffer Balslev, der ved deres Indflydelse snart satte ham i Vej.
1677 blev nan Hører i Odense Latinskole, 1678 Hjælpekapellan hos
Kapellanen N. Løve ved St. Knuds Kirke og efterfulgte ham i
Embedet 1693. 1701 fik han Befaling til at indtræde i en Kommission,
som skulde foretage Undersøgelse om nogle sværmeriske Bevægelser
i Odense. Han var Biskop Kingos Skriftefader og tjente ham paa
hans Dødsleje. 1704 blev han Præst i Middelfart og Kavslunde.
Han døde i Febr. 1713 (begravet 3. Marts). 5. Maj 1680 havde
han ægtet Anne Margrethe Vingaard (d. 1743), en Præstedatter fra
Flødstrup.

R. nød stor Anseelse som praktisk Sjælesørger, hans «Hus-
og Rejsepostil» (1699) brugtes som Andagtsbog hos Almuen endnu
ned i det 19. Aarhundrede, og hans Forklaring til Luthers
Katekismus, kaldet «Den enfoldige Børnelærdoms usvigelige Mælk», som
udkom 1694, synes fra 1733 af og til henimod Slutningen af det
18. Aarhundrede at have været i Brug i de fynske Skoler og i
Norge, f. Ex. i Bergens Stift.

Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 724 ff.

S. M. Gjellerup.

Rostrup, Frederik Emil Georg, f. 1831, Botaniker. E. R.
er født paa Stensgaard paa Laaland 28. Jan. 1831, Søn af
Godsinspektør ved Juellinge, Kammerraad Georg Jesper R. og Johanne
Frederikke Augusta f. Lyman, og tilhører en gammel laalandsk
Slægt. Han arbejdede som ung nogle Aar som Skriver paa sin
Faders Kontor, tog 1850 Præliminærexamen, gik derpaa til
Polyteknisk Læreanstalt, hvor han 1857 tog Examen i anvendt
Naturvidenskab, blev i 1858 Lærer i Naturvidenskab og Mathematik ved
Skaarup Seminarium, indtil han 1883 blev Docent i Plantepathologi
ved Landbohøjskolen, i det der sammesteds, specielt for R.,
oprettedes en personlig Plads i dette for Højskolen saa vigtige Fag;
1893 blev han Lektor. Samtidig med sin Ansættelse ved Landbohøjskolen
var han bleven Statens Konsulent i Plantesygdomme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free