Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostgaard, Frederik, 1671-1745, Gehejmearkivar, Oversekretær, videnskabelig Samler og Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Italien, og han naaede her lige ned til Sicilien med en Udflugt
til Malta, fortsættende alle Vegne, hvor det lod sig gjøre, sine
Undersøgelser om værdifulde Haandskrifter og Bøger.
Omsider maatte der dog en Ende paa dette omflakkende Liv,
under hvilket han med rette kunde sige, at «Studier vare hans
højeste Inklination», og i Nov. 1699 stod han atter i Kjøbenhavn,
Hvilke Skatte af Samlinger baade af Haandskrifter og af Bøger
bragte han ikke hjem! Hvilket mageløst Fond havde han ikke
til at kunne i Hjemmet begynde et virksomt, producerende Liv
som Videnskabsmand, især da han havde i det mindste nogen
Formue i Ryggen! Men det kom til at gaa anderledes. Hvor flittig
han end var, naar det gjaldt om at læse og samle, fattedes det
ham helt paa den Hengivelse i visse bestemte Arbejder, paa den
Tilsidesættelse af alt andet ikke mindre end paa den Evne til at
forme og gruppere, der behøves for at blive virkelig Videnskabsmand.
Hertil kom en ikke ringe Forfængelighed, der glædedes ved ydre
Glans, og Lyst til at spille en Rolle i den ydre Verden. Nu traf
det sig ogsaa saaledes, at han, uvist hvorledes, kom i Forbindelse
med Rigets indflydelsesrigeste Personlighed, Storkansleren Conrad
Reventlow, der besluttede at knytte ham, den kundskabsrige og
arbejdsdygtige Mand, til sig. I det Reventlow anbefalede ham til
Kongen, fordi han «havde øvet sig i Saadanne Videnskaber, som
den bør have, som skal sættes over et kongeligt Arkiv», fik han
ham udnævnt til Gehejmearkivar 9. Marts 1700. Det var unægtelig
et Embede, der kunde tænkes at passe godt til R. med hans lærde
Fordannelse. Men Storkansleren havde imidlertid ogsaa en anden
Bestemmelse med ham. 2 Maaneder efter, at R. havde faaet sin
Udnævnelse til Gehejmearkivar, blev han forlovet med Reventlows
uægte, men for øvrigt af ham anerkjendte og nobiliterede Datter
Conradine Revenfeldt (20. Maj 1700). Hun var endnu ikke fuldt
13 Aar gammel – et Bevis paa, at der her ikke var den ringeste
Tale om nogen gjensidig Tilbøjelighed –, og der maatte derfor
gaa 3 Aar hen, inden Brylluppet kunde staa (1. Marts 1703).
Den unge Fru R. var udmærket smuk – og derved en Modsætning
til sin Mand –, men hun var for lidet udviklet til i den
første Tid at kunne andet end pynte i hans Hus, senere faar man
Indtryk baade af noget koldt og noget forfængeligt ved hende,
saaledes at hun mindst af alt var skikket til at være en stille
Videnskabsmands Hustru, men derimod langt mere maa tænkes
at have ægget de forfængelige Sider af R.s Natur. Intet har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
