- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
324

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosing, Hedvig Sophie, f. 1827, Forfatterinde og Pædagog - Rosing, Johanne Cathrine, 1756-1853, Skuespillerinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I forskjellige Retninger har H. R. udfoldet en ikke ringe
litterær Virksomhed. Af sin Mands Breve og Optegnelser udgav hun
2 Samlinger: «Ungdomstid og Rejseliv» (1869) og «Anton Rosings
Alvorsliv» (1871). Paavirket af Asbjørnsen skrev hun en Række
folkelige Afhandlinger, til Dels om historiske Personer. De fleste
findes i «Folkevennen» 1870-78, et Par af dem er udgivet af
«Udvalget for Folkeoplysnings Fremme» i Danmark. En Række
Skrifter skyldes hendes Skolevirksomhed, som hun udførte med stor
Nidkjærhed og Selvstændighed, hvorfor hun 1885 blev Medlem af
Kommissionen til nye Skoleloves Udarbejdelse. «Barnets første
Bog», der præmieredes ved sin Fremkomst 1879, er udkommet i
mange Oplag og bruges meget baade i Norge og Danmark. Lige
saa hendes «Vejledning ved Undervisning i samtidig Læsning og
Skrivning efter Lyd- og Stavemethoden» (1879). Om døvstummes
Undervisning udgav hun flere Afhandlinger og fyldige
Aarsberetninger; desuden en Læsebog for døvstumme Børn. Endelig har
hun i Tidsskriftsartikler søgt at vække Interesse baade for normale
og døvstumme Børns Undervisning, for Lærerindernes Stilling og
en bedre kvindelig Uddannelse. Hele hendes virksomme Liv har
været baaret af en varm human og dyb ethisk Interesse.

Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Norsk Skoletid., Jubilæumsnr. 1894.

Joakim Larsen.


Rosing, Johanne Cathrine, 1756-1853, Skuespillerinde,
fødtes i Kjøbenhavn 2. Juni 1756 – hendes Forældre vare Vægter Herman
Olsen og Gundel Marie f. Abelgreen –, antoges 1772 som Figurantinde
ved det kongl. Theater, fik efter et Aars Uddannelse en
Debut i Skuespillet 3. Nov. 1773 som Nanine i Voltaires Komedie af
samme Navn og optoges fra Febr. 1774 som Aktrice i Troupen.
Naturen havde ikke været gavmild mod Jfr. Olsen med ydre Fortrin;
hun havde ganske vist et Par sjælden smukke lyseblaa Øjne,
men hendes Ansigtsudtryk var for øvrigt, som hyppigt hos Blondiner
– og hun var blond som en typisk nordisk Mø –, noget udvisket
og lidet afvexlende; hertil kom, at hendes Stemme var yderst svag
og næsten tonløs. Den strænge Rosenstand-Goiske skrev om hende,
at hendes Ansigt aldeles ikke kunde udtrykke «Kjærligheds Lidenskab;
hvad hun – fortsætter han – i saadanne Tilfælde viser, er
ikke andet end en vis Fierhed eller Fornemhed, og Stemmen er
ej alene pibende, hvor den skulde være øm, og hæs, hvor den
skal udtrykke Fortvivlelse, men den er endog saa klejn og utydelig,
at det er sjældent, man kan høre alle Ord i hendes Tale, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free