- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
319

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev Baron, 1821-92, Udenrigsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indflydelse paa hans Beslutning. R.-L. havde langtfra nogen udpræget
Interesse for Politik og Diplomati; men han var udrustet med et
varmt Fædrelandssind, med sund Dømmekraft og Stræng Pligttroskab.
Hvad der i højeste Grad lettede ham Opgaven, var den
Omstændighed, at han ved sin Side havde en Direktør som P.
Vedel, hvis Erfaring og Dygtighed i enhver Retning kom ham til
gode. Kort efter at R.-L. var bleven Udenrigsminister, blev den
danske Regering stillet paa en haard Prøve, i det Frankrig efter
Udbruddet af den tysk-franske Krig tilbød den et Forbund. Men
heldigvis sejrede Besindigheden, og R.-L. havde sin Part i, at hint
Tilbud afvistes. Det smertede ham, at Preussen og Østrig ved den
hemmelige Traktat af 11. Okt. 1878 enedes om Udslettelsen af den
5. Paragraf i Pragfreden. Men det Stød, som derved tilføjedes det
danske Folk, vilde hverken han eller nogen anden Udenrigsminister
have været i Stand til at afværge. Den Tid, hvori R.-L. stod i
Spidsen for Udenrigsministeriet, var dog ikke uden Lyspunkter. I
den Henseende maa den saakaldte Butterfieldske Sag fremhæves.
Det drejede sig her om en 30aarig Strid mellem Danmark og de
forenede Stater i Nordamerika angaaende en Skadeserstatning,
hvorpaa disse sidste gjorde Krav. 1890 endtes Konflikten ved en
Voldgiftskjendelse, ved hvilken Danmark frikjendtes for enhver
Erstatningsforpligtelse. R.-L. var i 22 Aar Danmarks Udenrigsminister,
naar undtages 4 Maaneder. Han traadte nemlig tilbage fra Posten,
da Ministeriet Fonnesbech gik af i Juni 1875; men han overtog igjen
11. Okt. s. A. Stillingen i Ministeriet Estrup, da dettes
Udenrigsminister, Grev F. G. J. Moltke, var død. R.-L., der havde en
tiltalende Personlighed, repræsenterede Stillingen med Finhed og
Værdighed.

R.-L. vedblev at faa nye Tillidshverv. Han udnævntes
saaledes til Medlem af Bestyrelsen af den Raben-Levetzauske Fond
(1878), ligesom han ogsaa fik Sæde i Bestyrelsen for det Classenske
Fideikommis (1879). Mangfoldige Interesser lagde saaledes Beslag
paa hans Tid; men han fandt dog Lejlighed til at varetage dem;
sin meget omfattende Korrespondance besørgede han med Flid og
Punktlighed. Han var nøjsom i sin Levemaade. I de faa stille
Timer, han havde tilovers, yndede han at sysle med Litteratur om
Videnskab og Kunst. Han udnævntes 1860 til Kammerherre og fik
Storkorset af Danebrog 1874. Ved Kongeparrets Guldbryllup 26.
Maj 1892 skulde han have været udnævnt til Ridder af Elefanten,
men han døde 5 Dage forinden. Hans Bisættelse fandt Sted fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free