- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
300

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Rosenschild, Jacob Henrik Paulli, 1637- , Professor og Diplomat - Rosensparre, Jens Torbernsen, -1530, til Skarholt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regerings Opbringelse af danske og norske Skibe, vare ofte meget
vanskelige og krævede i høj Grad Taalmodighed og Takt, Egenskaber,
som P. mindst af alt var i Besiddelse af. Han laa derfor
bestandig i Strid med de engelske Ministre og vandt heller ikke
synderlig Paaskjønnelse hos sin egen Regering, som han desuden
irriterede ved sine paatrængende Forlangender om en højere Rang.
I Begyndelsen af 1698 blev han hjemkaldt, udnævntes til Justitsraad
og optoges senere hen paa Aaret i Adelstanden med Navnet
v. Rosenschild, vistnok nærmest paa Grund af hans eneste Barn Anna
Johannes Ægteskab med en Søn af den indflydelsesrige Vicekansler
i Glückstadt Conrad Wasmer. Han levede endnu 1702.

Moller, Cimbria lit II.
C. F. Wegeners haandskr. Saml. til Fam. Paullis Hist. i Rigsark.

L. Laursen.

Rosensparre, Jens Torbernsen, —1530, til Skarholt,
forekommer ogsaa under Navnene Niels og Hans T., men J. T. er
dog sikkert hans rette Navn, thi han var eneste Søn af den
Skaanske Landsdommer Torbern Jensen til Skarholt; Moderen hed Anne
Saxstrup. Efter Frederik I’s Henstilling til Adelen 1526 om at
antage faste Slægtnavne kaldes han stundum efter sin gamle Fædrenegaard
Jens Skarholt; først hans Søn optog efter Vaabenet Navnet
R. Han maa være født ved 1480, nævnes i alt Fald fra Aar
1500, var 1510, som det synes, Høvedsmand paa Baahus, havde saa
fra 1513—o. 1522 Gyrstinge Len, fra 1516 til sin Død Halmstad
Herred, var 1518—19 Lensmand paa Laholm og fik 1520 som
Pantelen Froste Herred. Han synes at have staaet Christian II
nær; 1514 var han Kongens Fodermarsk, men skjønt han 1523
endog 2 Gange fornyede sin Troskabsed til Kongen, findes dog
hans Navn i Frederik I’s Haandfæstning blandt den beseglende
Adel uden for Rigsraadet. Om han end her nævnes sidst, har han
dog indtaget en ret anset Stilling blandt sine Standsfæller, hvortil
hans anselige Svogerskab mægtig bidrog, thi 28. Sept. 1516 havde
han paa Lyngsgaard ægtet Birgitte Bille, Datter af den fremragende
Skaanske Magnat Steen B. (II, 242) og Søster til Ærkebispen
Torbern B. og den siden bekjendte Hr. Claus B. Han synes at have
deltaget i Kampene 1525 mod Hr. Søren Norby, men døde alt
1530, kort før Jul. Enken levede til 21. Juni 1553 og havde i en
lang Aarrække Katsløse og Sandby Len.

Friis, Fam. Rosensparre S. 5 ff.

Thiset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free