- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
298

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenpalm, Poul Nielsen, 1629-88, Kancelliembedsmand - v. Rosenschild, Jacob Henrik Paulli, 1637- , Professor og Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fattigdom nødte ham til at tage mod en Hørerplads i Roskilde. Her
fra kaldedes han 1657 til «at opvarte» i Kongens Bibliothek samt
undervise Prins Christian i Grammatik; sandsynligvis skyldtes det
hans Fætter og Skolefælle Villum Lange (X, 48), at han droges
frem fra sin beskedne Hørerplads til den ret vellønnede og
ansvarsfulde Stilling som Kronprinsens Lærer. Efter 4 Aars Forløb
avancerede han 1661 til Sekretær i danske Kancelli, og 1669 blev
han tillige Dechiffrør af Chifferbreve; formodentlig har hans gamle
Rektor Zacharias Lund (X, 451), der havde dette Embede, lært
ham Dechiffrerkunsten. Imidlertid havde P. N. ved Kansler Peder
Reedtz’ Mellemkomst 21. Juli 1668 tilgiftet sig en anselig Formue
med den forældreløse Anne Andersdatter, Datter af Kjøbmand i
Slagelse Anders Nielsen Kræmmer og Mette Jensdatter. Paa
Embedsstigen steg han jævnt opad: Assessor i Kancelliet blev han
senest i Maj 1676, i Højesteret 1678, 1684 blev han Kancelliraad i
Kancelliet og 1688 Justitsraad. 1679 havde han faaet Vaabenbrev
med Tilnavnet Rosenpalm, hvilket han dog ikke vides selv at have
benyttet. Ved Siden af sine Embeder blev R. ogsaa anvendt i
forskjellige Kommissioner, af hvilke den vigtigste var den 1680
nedsatte 3. Revisionskommission til Udarbejdelsen af Danske Lov, hvis
Fortale, der i øvrigt ikke er synderlig original, efter en gammel
Tradition skyldes ham. Ved Udlæg i Krongods for resterende
Lønning, ved Mageskifter og ved ikke faa kongelige Gaver samlede
R. et anseligt Jordegods i Nærheden af Slagelse og oprettede
Hovedgaarden Brorupgaard.

Efter sin Død (30. Juli 1688) fik han det Vidnesbyrd, at han
var en af de dueligste Embedsmænd saa vel i Kancelliet som i
Højesteret. Hans udmærkede Evner og hans Dygtighed, som han
ogsaa var sig bevidst, havde i Forbindelse med det Held, at han
som ung i Følge sine Stillinger saa at sige kom i daglig Berøring
med Kongehuset, skabt ham en smuk Karriere. Hans Enke
overlevede ham til 1713.

Personalhist. Tidsskr. I, 260 ff.

G. L. Wad.


v. Rosenschild, Jacob Henrik Paulli, 1637– , Professor
og Diplomat, Søn af Dr. Simon Paulli (XII, 576), var født 21. Jan.
1637 i Rostock, hvor Faderen den Gang var Professor. 1640 kom
han med denne til Kjøbenhavn, blev privat dimitteret til Universitetet
1655 og studerede først Medicin under sin Faders og Thomas
Bartholins Vejledning. 1658-60 rejste han i Udlandet for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free