Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Niels, 1757-1824, Diplomat, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stride mod allerhøjstsammes Karakter og Tænkemaade, allerhelst
da H. Maj. er vant til at regere over tro og lydige Undersaatter.»
Det var at være mere kongeligsindet end Kongen selv, der i sit
Brev til Carl XIII af 18. Juli 1810 udtrykkelig erklærede «med
Troskab at ville haandhæve Sveriges Grundlove». Det var derfor
heller ikke ham, der skulde drive paa, at Kongen indløste sit Løfte
om at indføre en landstændersk Forfatning i sine Forbundslande –
«det var tilstrækkeligt at have afstaaet et Kongerige for at erhverve
Ret til at bevare sin Myndighed over sine Undersaatter» –, og
han sympathiserede ganske med Carlsbader- og andre reaktionære
Bestemmelser i Tyskland mod Forsamlingsfrihed, Pressen osv. I
det hele «ansaa han alt Forfatterskab for Smøreri og havde gjærne
set, at der end ikke havde været Aviser til; han kunde ikke
begribe, hvad Folk endelig skulde vide alt det for».
Efter Freden var det som bekjendt Regeringens vigtigste
Opgave at bringe nogen Orden i det forstyrrede Finans- og
Pengevæsen. R. havde at føre de lange Forhandlinger med Norge om
Opgjørelsen af Statsgjælden. Den norske Kommissær Holst
bemærker i den Anledning, at R. «var mindre indviet i Finansvæsen»
– maaske har, ham selv ubevidst, en naturlig Sympathi
med hans Fødeland været medvirkende –, vist er det i alt Fald,
at Konventionen af 1822 blev betydelig gunstigere for Norge, end
den burde have været det. – I øvrigt holdt han sig uden for
Schimmelmanns og Møstings finansielle Operationer, som kun lidet
tiltalte ham, og hans stærke aristokratiske Følelse viste sig ogsaa
deri, at han ikke kunde finde sig i Berøring med de ikke altid
synderlig propre Mellemmænd, især hvis de havde det i hans Øjne
store Uheld at være Jøder. Medens adskillige højtstillede Mænd
bukkede under for den Fristelse at drage Fordel af deres tidligere
Viden om Pengeforandringen, afviste han med Indignation Tilbudet
fra en Pengemand om at hjælpe ham til at kjøbe Obligationer.
Hans økonomiske Stilling var imidlertid langtfra gunstig. Vel havde
han 1802 arvet Stamhuset Rosenkrantz efter Testament af
Statsminister Fr. Chr. Rosenkrantz, der af Misfornøjelse med, at hans
nærmeste Udarving, V. Rosenkrantz paa Villestrup, havde nedladt sig
til at modtage Barontitelen, havde oprettet sine Allodialgodser paa
Sjælland til et Stamhus til Fordel for N. R. som Repræsentant
for den norske Linje af Familien. Men Landejendom indbragte
den Gang ikke meget, hvortil kom, at R. var en meget mild
Godsherre. Hans Indtægter forsloge derfor ikke til at dække de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
