Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Jørgen, 1607-75, til Kjeldgaard - Rosenkrantz, Ludvig Baron, 1628-85, Stiftamtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overtage Posten som Hofmester paa Akademiet i Sorø, hvormed
var forbundet Børglum Klosters Len. Til dette Embede var R.
utvivlsomt vel skikket, og en særegen Tilfredsstillelse maa det have
været for ham at blive sat i Spidsen for en Institution, i hvis
Skabelse hans Fader havde haft saa megen Del. Den alvorlige, kloge
og fromme Mand slægtede sin Fader paa ogsaa i Omhu for
Ungdommens Uddannelse, og med aldrig svigtende Interesse styrede
han Akademiet, ja under de saare vanskelige Krigsaar 1657-60,
da dets Indkomster saa at sige ophørte, holdt han det med største
Opofrelse gaaende ved sine egne Midler; men han formaaede ikke
at hindre Akademiets Ophævelse 1665, hvorefter han forblev boende
i Sorø som Forstander for Skolen til sin Død, 8. Jan. 1675. Som
Descendent af Birgitte Gjøes Broder Falk G. havde R. 1653 paa
Rigsraadets indtrængende Anmodning ogsaa paataget sig Forstanderskabet
for Herlufsholm, der næppe kunde have faaet en bedre
Skoleherre. Ogsaa denne Stiftelse rystedes i sin Grundvold ved
Krigens Ødelæggelser; men ved de kloge Foranstaltninger, som R.
efter modent Overlæg traf, lykkedes det ham ikke alene at redde
Skolen fra Ruin, men endogsaa at afbetale en Del af dens Gjæld.
For Herlufsholm som for Sorø Akademi var han som en Fader.
Hans egne økonomiske Forhold vare efter Krigen blevne saa
mislige, at han 1664 saa sig nødsaget til at gjøre Opbud.
R.s Lærdom var som hos flere Medlemmer af hans Slægt og
hos adskillige velstuderede Adelsmænd i det 17. Aarhundrede
væsentlig theologisk. At han dog ogsaa har haft Sans for andre
Sider af Aandslivet, derpaa tyder det, at han var Digteren Søren
Terkelsens Patron. Noget videnskabeligt Arbejde forfattede han
næppe, men nøjedes med at udgive adskillige Traktater og
Andagtsbøger, af hvilke en 100 Aar senere udgik i 3. Udgave. Da
Ærkebiskop H. Svane døde 1668, meldte R. sig med Ønske om at bestige
Sjællands Bispestol og skal have haft gode Udsigter; imidlertid
blev Dr. Hans Wandal ham foretrukken. Regeringen vilde næppe
have været tjent med at have en Rosenkrantz paa denne Plads,
Gejstligheden rimeligvis heller ikke, hvor ædel en Personlighed han
end var.
Nyerup, Lit. Lex.
Melchior, Efterr. om Herlufsholm S. 113 ff.
Wendelboe, Mindesmærker i Sorøe Acad. Kirke S. 80 f.
Hofman, Dsk. Adelsmænd II, 12.
Nye Danske Mag. IV, 216 ff.
G. L. Wad.
Rosenkrantz, Ludvig Baron, 1628-85, Stiftamtmand, var
Broder til ndfr. nævnte Oberst Maximilian R. og født i Odense
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
