Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Gunde, 1604-75, til Vindinge, Allerup og Boserup, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
religiøse Formaninger, men deres Æmner vare patriotiske og politiske.
Krigen 1643-45 gav ham saaledes Anledning til 4 Skrifter, det ene
et Opraab til Udlandet om Sveriges Troløshed, det andet en
Lovprisning af Christian IV efter hans Sejre til Søs 1644, det tredje
og fjerde en Forherligelse af Freden 1645. Den Stemning, der
havde hvilet over de sidste Piecer, var dog atter svunden 12 Aar
senere. I Vinteren 1657 var G. R. en af de ivrigste til at ophidse
til den letsindige Krig med Sverige; han udsendte anonymt
samtidig med det afgjørende Stændermøde i Odense i Febr. «En
Patriots trohjærtige Erindring til sit Fædrenelands tro Indbyggere;
hvori han tog Ordet for Krigserklæringen og Nødvendigheden af
at bringe Ofre. Snart kom dog Ulykkerne; hans «skjønne og
bevægelige Oration» i Odense knap et Aar efter bragte ingen
Lindring; han saa Elendigheden om sig og skrev i Maj 1658 fra
Middelfart et Brev til Rigsraadet, hvori han anraabte det om at
fremme Forhandlingerne med Sverige for at redde Landet. Den
ny Krig kaldte ham dog atter frem for at opflamme mod Fjenden;
1659 udgav han paa Latin og Tysk et større Skrift om Danmarks
Ret og Sveriges Troløshed foruden et mindre, og 1660 forfattede
han paa selve Regeringens Befaling et helt vidtløftigt Værk af
lignende Indhold. Alle disse Indlæg aandede varm Fædrelandskjærlighed
og et indgroet Had til Fjenden, men skæmmedes ved lange,
trættende Citater og deklamatorisk Hang.
Det var imidlertid ikke alene Forholdet til Udlandet, som i
disse Ulykkernes Aar havde bragt G. R. til at benytte sin Pen.
Med sin nedarvede Skrivelyst, med sin ikke ringe Kjendskab til
Statsforhold ude og hjemme, med hele sin Følelse af den herskende,
baade politiske, militære og økonomiske Nødstilstand havde han
affattet, om end ikke offentliggjort, Opsatser, der skildrede
Manglerne og paapegede de ønskelige Reformer. Den ene af disse
Opsatser er fra Slutningen af 1658 og Begyndelsen af 1659. Hvad
den væsentligst angriber, er den skadelige Indflydelse, der er
tilfalden unge og fremmede Raadgivere hos Kongen; herved trues
Landets Forfatning, Overgreb begaas mod Adel og Bønder, og
Forvaltningen opløses; tillige hersker der for stor Ødselhed ved Hoffet,
og Hærvæsenet er i den sletteste Orden. Som Middel til at komme
ud herover foreslaar han Besparelser, Omordning af Rostjenesten
og af Udskrivningen, hvervede Tropper til Garnisonstjeneste og for
Krigstilfælde, men navnlig Oprettelsen af Regeringskollegier efter
svensk Mønster, dog med Bevarelse af Rigsraadets Myndighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
