Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Frederik Christian, 1724-1802, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holsteins Død Embedet som Overkrigssekretær for Søetaten.
1763-66 var han tillige Direktør for den nye Indretning af Vejene.
Ved Prinsesse Vilhelmine Carolines Formæling 1764 blev han
Gehejmeraad, næste Aar Præses for det almindelige Handelskompagni,
1766 tillige Overkrigssekretær for Landetaten. 25. Avg. s. A.
entledigedes han imidlertid fra sine Embeder ved Søetaten, men blev
1767 Gehejmeraad i Konseillet, hvilket varede indtil Dec. 1770, da
Struensee foranledigede Gehejmekonseillet ophævet. 1784 ved
Kronprins Frederiks Overtagelse af Regeringen ansattes R. paa ny som
Statsminister samt Præsident for Admiralitets- og Kommissariats-
Kollegiet; i dette Embede forblev han indtil Juni 1788, da han
endelig efter Ansøgning afskedigedes. 1769 var han bleven blaa
Ridder. Han døde 15. Maj 1802.
Ved Danneskjold-Samsøes Afskedigelse fra Marinens Overbestyrelse
1746 var denne kommen i uheldige Hænder; som Overkrigssekretær
fungerede C. v. Holstein, der var uden Energi, i Admiralitets-
og Generalkommissariatet præsiderede den uduelige Rosenpalm,
og efter hans Død traadte andre og ikke dygtigere til. Ved
Holsteins Død blev det R., der fik det Hverv at bringe ny Luft i
Marinens Organisation. Dette lykkedes ham dog ingenlunde. Trods
megen Flid, en myndig Optræden og Tro paa sine egne Evner
var R. ikke den Mand, der under Datidens vanskelige Forhold
kunde gjennemføre gode Reformer. Hans Administration har mere
end nogen anden udmærket sig ved Mangel paa Fasthed; alene
Søetatens Overledelse, Admiralitets- og Kommissariats-Kollegierne,
undergik i Tidsrummet 1766-88 ikke færre end 4 Omkalfatringer.
Til Uheld for R. havde han i den afsatte Fr. Danneskjold en lige
saa sagkyndig som uvelvillig Kritiker af sin Administration, der
ganske vist frembød adskillige Angrebspunkter, navnlig hvad
Bygning af nye samt Vedligeholdelse af de gamle Orlogsskibe angik;
desuden klagedes der over, at R. forsømte Opmudringen i
Havnen, at han førte daarlig Økonomi ved Materialiers Anskaffelse,
og at han havde ladet Fæstningen Gluckstadt forfalde. R. paa sin
Side roste sig af at have paabegyndt Anlæg af Defensionsværker
paa Reden, af at han havde forbedret Værkerne ved Christiansø og
Frederiksværn, og af Oprettelsen af Søkortarkivet samt flere nye
Skoler dels for Underofficerer, dels for det faste Mandskabs Børn.
Striden mellem de 2 Mænd udviklede sig til sidst dertil, at
Danneskjold 1766 til Kongen indgav et formeligt Anklageskrift mod R.
Efter at forskjellige Indlæg vare fremkomne fra begge Sider, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
