Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenhoff, Caspar Claudius, 1804-69, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da «det Særsyn, at selve Statskassen hjalp ham med at betale
Afdrag paa de Bøder, som Statsstyreisen havde været saa utrættelig
i at faa ham idømt». Den Frihed, Frederik VII gav det danske
Folk, hilste R. med Jubel og kunde ikke blive færdig med at prise
Grundlovens Giver, der strax gav Amnesti for alle politiske
Forbrydelser og Forseelser, ligesom han ogsaa hævede alle Virkninger
af de i saa Henseende afsagte Domme. R.s 200 Rbdl. bleve
forhøjede til 300.
Hans første Hustru døde 17. Juni 1841, og 16. Nov. s. A.
ægtede han Jødinden Pauline Jacobsen (f. 14. Maj 1809 d. 22. Febr.
1879), Datter af Kjøbmand Jacob J. I sine sidste 25 Aar boede
han i en Kvistlejlighed paa Frederiksbergs Alleenberg, hvor han
forfattede og under forskjellige Navne udgav en Uendelighed af
Digte, Fortællinger, dramatiske Arbejder, Tidsskrifter, Nytaarsgaver
osv. – alt sammen mere eller mindre præget af Sympathi for de
demokratiske Forhold, i hvilke han var voxet op. Til Kasino skrev
han i 1849 en Komedie i i Akt: «For megen Lykke». I at dreje,
snedkre og klistre var han meget færdig og havde ikke med urette
Navn af en Tusendkunstner. Stor Tilfredsstillelse følte han ved at
sysle med Astronomi, paa hvilket Omraade han kom i venskabelig
Forbindelse med sin tidligere Modstander J. L. Heiberg. For at
føre sin store Børneflok hæderlig frem, sled han haardt i det,
hvilket var saa meget mere beundringsværdigt, som hans Bryst i alle
disse Aar var svagt. En Lungesvindsot dræbte ham 19. Jan. 1869.
R. var ikke nogen betydelig Aand, og hans Frembringelser
paa det litterære Omraade røbe ikke den ægtefødte Digter; dog
var der en vis Ejendommelighed over flere af dem, og saa vel
oplivende Humor som en blød og mild Tone præge dem ofte. Han
skrev flydende Vers, som han formede med en saa stor Lethed,
at den kunstneriske Fuldendthed led derved, og dette, at han –
for at kunne leve – skulde skrive, jagede ofte hans Genius bort.
Hans politiske Tendensdigte vare en Gjenklang af den Tids tyske,
som f. Ex. Ruges; sammenligner man dem med Plougs, blegne de
overordentlig. Hans Fortællinger ere Frugter af en middelmaadig
Tilegnelse af den romantiske Skoles sidste Periode og staa saaledes
i stærk Modsætning til Digtenes Stræben efter det reelle. Han
havde en stolt og uafhængig Karakter, kjendte ikke til Misundelse,
var barnlig og uegennyttig, tarvelig og nøjsom, tilfreds med sine
Kaar og «den Lykke, der var bleven ham til Del i et Liv, fuldt
af Udbytte, Kjærlighed og Nydelse». Han var alle nødlidendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
