Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosborg, Hans Hansen, c. 1670-1752, Godsejer - Rose, Christian, -1711, Poet - Rose, Christoffer Pauli, 1723-84, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rose, Christian, –1711, Poet. R.s Fødselsaar er lige saa
lidt bekjendt som hans Herkomst og Fødested. Jac. Bartholin
angiver Kjøbenhavn; Nyerups Gisning, at han var Nordmand, finder
kun svag Støtte i hans Vers. 1695 blev han Student fra Roskilde,
og 1696-97 var han Kantor ved Skolen i Odense. Som saa mange
af Tidens Poeter var han fattig og forfalden og fik aldrig nogen
Examen. Han døde under Pesten i Kjøbenhavn 1711 (begravet
4. April). Skjønt han saaledes døde ung, naaede han i sin Tid et
vist Digterry og roses af Kjendere som Andr. Hojer og J. E. Schlegel
for sin Oversættelse af Ovids Heroider: «Elskende Fyrsters og
Fyrstinders Klage- og Kjærlighedsbreve» (1703), og det forudskikkede
Dedikationsvers til Generalmajor Joh. Rantzau. Han deltog i
Versekrigen i Anledning af Sorterups «Poetiske Skansekurv» (1709),
hvori han var bleven angreben, og oversatte 1710 Kingos Morgen-
og Aftensange i vexlende latinske Versemaal med Dedikation til
Rostgaard, som 1739 lod disse «Odæ sacræ Kingovianæ» udgive.
I øvrigt haves under R.s Navn nogle faa utrykte Lejlighedsvers,
deriblandt temmelig plumpe Smædedigte, som ingenlunde hæve sig
over Tidens sædvanlige Niveau.
Nyerup og Rahbek, Den dsk. Digtekunst IV, 111. 142.
J. Paludan.
Rose, Christoffer Pauli, 1723-84, Skuespiller, fødtes 10. Okt.
1723 i Kjøbenhavn, hvor hans Forældre levede i jævne Borgerkaar;
de holdt ham til Bogen, og 1744 blev han Student, snart efter (8.
Avg. 1746) giftede han sig med Gertrud Lemvig – en Ungdomsforbindelse,
der ikke blev ham til Lykke –, og maaske var det
lige saa meget Pengetrang som Kunstnerkald, der drev ham til som
en af de første at melde sig hos Thielo, da denne 1747 forberedte
Skuepladsens Gjenaabning. Det være med Anledningen, som det
være vil, R. viste hurtig, at han besad Gnisten, og da de danske
Aktører indviede deres nye Hjem paa Kongens Nytorv, stod han i
øverste Gageklasse; maaske var det ogsaa harn, der 18. Dec. 1748
fremsagde Prologen, i hvert Fald spillede han med i Aabningsstykkerne:
i «Dobleren» Valerius og i «De tre Rivaler» Marquis Lisimon.
R. begyndte, som disse Roller vise, sin Theaterbane som
Elsker, først i Komedien, senere i det rørende Skuespil, og gled
gjennem den heroiske Tragedie lidt efter lidt over til de værdige
Fædre og Anstandsrollerne. Som Lystspilelsker stod han Fuldkommenheden
nær: hans Ansigt var ikke blot smukt af Form og Træk,
men dets Udtryk var, takket være hans fyrige Øjne og elskværdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
