Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rimestad, Christian Vilhelm, 1816-79, Skolemand, Politiker, Bladredaktør - Rind, Hans Christian Bull, 1783-1821, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staar han paa en vis Maade stadig som den, der ønsker at
belære. Han forberedte sig stadig hertil ved flittig og omfattende
Læsning, helt bortset fra den Gjerning, der vedblivende satte ham
i Forbindelse med Undervisningen i en stor Del af Landets Skoler.
Her sigtes til de af ham udgivne geografiske Lærebøger, der
udkom i Oplag paa Oplag ligesom den af ham forfattede lille
Danmarkshistorie. – 23. Dec. 1845 ægtede han Vilhelmine Gram (f.
23. Juli 1825), Datter af Skibskapitajn, Traktør Johan Frederik G.
og Johanne f. Danielsen.
Erslew, Forf. Lex.
Lund, Borgerdydskolen i Kbhvn. S. 255.
N-n, Skizzer af Folketingets Medlemmer S. 80.
Blad for Arbejderforen. af 1860, 1879, Nr. 36 ff.
Illustr. Tid. 24. Avg. 1879.
A. J. Meyer, Arbejderforen. af 1860.
J. Michaelsen, Fra min Samtid II, 173 ff.
Neergaard, Under Junigrundloven II.
C. Nyrop.
Rind, Hans Christian Bull, 1783-1821, Skuespiller,
fødtes 2. Dec. 1783 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader da sad i smaa Kaar
som Spisevært, blev i 12-13 Aars Alderen antaget som Danseelev
ved det kongl. Theater og fik som saadan og som Korist en Del
Børne- og andre Smaaroller, f. Ex. Bondedrengen i «Høstgildet»
og Claus i «Vinhøsten»; i 1800-1 søgte han med Orlov Lykken
ved Grev Trampes Theater i Odense, men anvendtes her kun i
nogle ganske ubetydelige Skuespilroller og i Balletternes groteske
Fruentimmerpartier. Efter sin Tilbagekomst fik R. 4. Febr. 1802 sin
egentlige Debut paa det kongl. Theater som Lubin i «Den gode
Moder»; denne Rolle, der hørte til de naive Elskere, passede ham
saa daarlig som tænkeligt: den krævede en let og vindende Fremtræden,
medens R. var ugratiøs indtil Løjerlighed og med sin urene
Stemme, sit uædle Ansigt og sin kraftige, næsten klodsede
Legemsbygning gjorde et alt andet end umiddelbart indtagende Indtryk.
Debuten blev da ogsaa en grundig Fiasko; derimod godtgjorde R.
i en Række Knøseroller, som Peter i «Menneskehad og Anger»,
sin Brugbarhed, og 1805 fik han kongl. Udnævnelse som Skuespiller.
Skjønt R. det følgende Aar ikke alene som Jens i «Jacob
v. Thyboe» med Hæder løftede Arven efter Gjelstrup, men endog
i «Ungdom og Galskab» som Mikkel Madsen dristig kappedes
med den forgudede H. C. Knudsen (i Johans Rolle), maatte han
endnu i adskillige Aar staa i Skygge: H. C. Knudsen var ikke
den Mand, der frivillig gav Roller fra sig, og den yngre Carl
Bruun overstraalede R. ved sine lykkeligere Naturgaver. R. lod det
i disse Tilsidesættelsens Aar ingen Sinde skorte paa Flid og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
