Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rimestad, Christian Vilhelm, 1816-79, Skolemand, Politiker, Bladredaktør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af J. A. Hansens Parti, der yderligere valgte ham til at føre
Forhandlingerne med den Tscherningske Gruppe. Han blev igjen i
1859 Finansudvalgets Ordfører, men hvad han præsterede dette Aar,
var væsentlig ringere end hans Virksomhed Aaret før. Et
regelmæssigt, daglig gjentaget stort Arbejde laa ikke i Længden for
hans Natur. 1861 og 1862 var han almindeligt Medlem af
Finansudvalget.
For øvrigt gjorde der sig paa denne Tid en Svingning
gjældende i hans almindelige politiske Syn, saaledes som det kan ses
af, at han var Medindbyder til og Taler ved Mødet i Kasino 28.
Marts 1863, der væsentlig forberedte Forfatningen af 18. Nov. s. A.
R. stemte ogsaa for den gjennemsete Grundlov af 1866, skjønt han
derved bragte sin ogsaa denne Gang udtalte Hengivenhed for
Grundloven af 1849 et Offer. Hermed ophørte i al Væsentlighed hans
Rigsdagsvirksomhed. Ved Valgene i Okt. 1866 blev han ikke
gjenvalgt, og skjønt han 1869 paa ny blev Folketingsmand, denne Gang
fra Lyngby, kom han ikke mere til at spille nogen Rolle i Tinget,
og 1872 stillede han sig ikke igjen. Skjønt han ikke var og aldrig
blev «national-liberal», stod han nu langt mere til højre end før,
saaledes som det kan ses af den Redaktionsvirksomhed, han
begyndte, da C. Ferslew & Co. 1864 startede «Dagstelegrafen» med
R. som Redaktør. Det var han 1864-75 og derefter (1876-78)
ogsaa Redaktør af «Nationaltidende». Naar der her er talt om
R.’s politiske Svingning, der sikkert staar i Forbindelse med et
opgivet Haab om Dannelsen af et Mellemparti, et Centrum, da
har den, personlig set, maaske ikke været saa meget stor. I alt
Fald er det mærkeligt, at «Dagbladet» i sin mod R. meget
unaa-dige Artikel, da han var bleven Finansudvalgets Ordfører, bl. a.
gjorde gjældende, at R. ikke var Bondeven, at han var national
og altid med Glæde vedkjendte sig, at han hørte til «det lærde
Lav».
Da R. blev Redaktør af «Dagstelegrafen», stod han ikke blot
som aktiv Politiker, men tillige som Formand for en stor
Arbejderforening. Allerede 1853 blev han, som vi have set, Formand for
en Arbejderforening, hvis Opgave han forgjæves søgte præciseret
derhen, at den skulde udbrede folkelig Dannelse, og da han i 1859
paa ny blev Formand for en saadan, nemlig for Bondevennernes
ovenfor nævnte Arbejderforening (af 1856), vilde han lede den i
samme Retning. Men Sagen blev vanskeliggjort ham, og da
Foreningen kun var ubetydelig, valgte han at stifte en hel ny Forening,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
