Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Ditlev, 1600-64, Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de nederlandske Gesandter; 1643 sendtes han til Brunsvig i Anledning
af Hertug Frederiks Ægteskab med Sophie Amalie. Til alle
disse Hverv medbragte den smukke, fine og kundskabsrige Mand
betydelige Evner i Retning af praktisk Dygtighed og Talent til at
gribe Fordelene ved en Situation; han var tilmed forsigtigere end
en Mand som Christian Pentz, der jo en Tid var Christian IV’s
egentlige Udenrigsminister; men det synes ikke, at han har besiddet
egentligt større Overblik og Skarpsynethed eller været i Stand til
at udkaste større Planer. Thomas Roe fremhæver hans protestantiske
Sindelag og hans Uegennyttighed, og der er derfor næppe
Grund til at fæste Lid til en Beskyldning imod ham for at have
været bestukket af Spanien. Efter Krigens Udbrud 1643 forlod han
Glückstadt og tog i flere Aar Ophold i Kjøbenhavn som Leder af
det tyske Kancelli; i denne Egenskab forhandlede han 1644 baade
med de nederlandske Gesandter og med den kejserlige Udsending
Plettenberg og den franske de la Thuillerie. 1647 sendtes han til
Sachsen i Anledning af Prins Christians Død der.
Imidlertid var han 1639 (-46) blevet forlenet med Romsdalen
i Norge. Vigtigst var det dog, at han 1642 udnævntes til Amtmand
over Haderslev Amt. Denne Udnævnelse vakte den stærkeste
Misfornøjelse hos det slesvig-holstenske Ridderskab, fordi han ikke
var indfødt, men Meklenborger, og vistnok tillige fordi han baade
i Hertugdømmerne og, som det synes, i Danmark var anset for at
nære udpræget monarkisksindede Anskuelser. Den blev ogsaa
Grunden til hans Fald; thi da Frederik III ved sin Tronbestigelse
ansaa det for rigtigst at være imødekommende mod Stænderne,
blev han i Okt. 1648 afsat fra sin Amtmandspost. Hertil skal dog
have medvirket Uvenskab baade fra Christian Rantzaus og Corfits
Ulfeldts Side og maaske ikke mindst Theodor Lentes Bestræbelser
for at faa Magten i det tyske Kancelli (X, 209); i hvert Fald mistede
han ogsaa Kanslerembedet. I Foraaret 1649 forhandledes
der dog paa ny med ham om at overtage dette Embede, men det
blev ikke til noget. Endnu i samme Aar hed det sig, at han
vilde gaa i svensk Tjeneste, men heller ikke dette skete. Han
førte i den følgende Tid et ganske tilbagetrukket Liv, vel dels paa
sine Godser, dels i Hamborg, hvor han havde et Kanonikat, og i
Hertugdømmerne, indtil han døde 13. (eller 12.) Avg. 1664. Efter
en Forlovelse med Dorothea Pogwisch, der døde 1635, havde han
1636 ægtet Christina Rantzau (f. 1618 d. 2. Maj 1668), Datter af
Henrik R. til Neuhaus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
