Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Frederik Greve, 1748-1827, Statsmand, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alt godt. Han saa da ind i Fremtiden med lyst Haab for Fædrelandet,
og med det samme var der for den fromme Mand en stadig
Trang til i Tanken at dvæle ved alt, hvad Gud havde skjænket
ham af Goder i Livet; det var for ham, som om han ikke
kunde være taknemmelig nok derfor. Disse Følelser og Stemninger
holdt sig hos ham til hans sidste Dage, hvor tunge Tab han end
maatte lide, da han 1822 mistede sin Hustru efter 48 Aars overordentlig
lykkelige Ægteskab, og da hans Søster Louise Stolberg,
der efter sin Mands Død levede hos ham og stod ham meget nær,
døde 2 Aar derefter. Aandsfrisk og arbejdsdygtig indtil sin høje
Alderdom døde han efter nogle Maaneders Sygdom 11. Okt. 1827,
79 Aar gammel. — I sit Ægteskab havde han 13 Børn.
A. F. Bergsøe, Grev C. D. F. R.s Virksomhed I-II (1837).
Bobé, Efterl. Papirer fra den Reventlowske Familiekreds.
E. Holm.
— Paa Skovbrugets Omraade staar C. D. F. Greve Reventlow
som en Banebryder, hvis Arbejde endnu den Dag i Dag
har Betydning, og hvis Skrifter vilde være en Pryd for ethvert
Lands Litteratur. Til Grevskabet Christianssæde hørte der store
Skove, en vigtig Indtægtskilde for Besidderen; som Chef for
Rentekammeret maatte R. føle sig kaldet til at reformere
Statsskovene og at standse den overhaandtagende Ødelæggelse af de
private Skove. Det var hans Yndlingsarbejde at passe og pleje
Skoven, og selv paa rent praktiske Omraader, særlig Udhugning af
de unge Bevoxninger, blev han en Læremester for sin Samtid.
Den vigtige Driftsplan for Statens Skove, der fremkom 1804, bærer
tydeligt Præg af R.s Anskuelser; Driften blev forbedret, og
Udbyttet steg kjendelig; en Række dygtige Mænd, hvoriblandt
Hannoveranerne G. W. Brüel, G. C. Ulrich og G. Sarauw, blev ansat
i Statens Tjeneste; paa Hederne og andre øde Jorder i Landets
forskjellige Egne begyndte man store nye Skovanlæg. I de private
Skove tilvejebragte Forordningen af 27. Sept. 1805 om Skovenes
Udskiftning, Vedligeholdelse og Fredning ordnede Tilstande, ganske
vist kun gjennem Borthugning af store Skovstrækninger som Vederlag
for Græsningsretten, der nu ophørte.
Medens Datidens opblomstrende tyske Skovbrugslitteratur havde
et stærkt spekulativt og doktrinært Præg, pegede R. idelig paa
Iagttagelser, Forsøg og Undersøgelser som de vigtigste Kilder til
Kundskab om Træernes rette Behandling. «Af gode Forstbøger lærer
man meget, men langt mere ved selv at agte paa, hvad der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
