Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Greve, 1710-75, Geheimeraad - Reventlow, Christian Ditlev Greve, 1775-1851, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1710; kun 19 Aar gammel blev han hvid Ridder og udnævntes
1735 til Kammerherre. Da han 12. Febr. 1737 ægtede Johanne
Sophie Frederikke Baronesse Bothmar (f. i Kjøbenhavn 25. Avg.
1718, d. i Pløen 17. April 1754), Datter af storbritannisk og
brunsvig-lyneborgsk Generallieutenant, Gesandt i Danmark Fried. Joh.
Rigsfriherre B., fik han af Faderen overdraget Herregaardene
Christiansborg og Aalstrup. 1744 udnævntes han til Gehejmeraad, 1748 til
Assessor i Højesteret, 1763 til Gehejmekonferensraad og 1769 til
blaa Ridder. Ved Faderens Død arvede han Grevskabet Christiansborg
(senere Christianssæde) og 1759 efter Brodersønnen de øvrige
Reventlowske Familiegodser. R., der levede den største Del af sit
Liv fjærnt fra Hovedstaden, beskæftiget med Administrationen af
sine vidtstrakte Besiddelser, var en varmtfølende Mand, der ved
sin faderlige Omsorg for sine Bønder og undergivne tjente sine
berømte Sønner, der arvede hans menneskekjærlige Sind, som
Forbillede for hele Livet. R. døde i Kjøbenhavn 30. Marts 1775 og
havde anden Gang, 7. Avg. 1762, ægtet Charlotte Amalie Komtesse
Holstein (f. 27. Juli 1736, d. paa Hummeltofte 13. Juni 1792), Datter
af Joh. Ludv. Greve H. til Ledreborg (VIII, 37).
Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 391
Bobé, Efterl. Papirer fra den Reventlowske Familiekreds I, S. xxvii. 8. 270.
C. E. A. Schøller.
Reventlow, Christian Ditlev Greve, 1775-1851, Godsejer,
Søn af nedennævnte Statsminister Christian Ditlev Frederik Greve
R. (d. 1827), fødtes 28. April 1775 i Kjøbenhavn, blev privat dimitteret
til Universitetet, bestod 1796 den latinsk-juridiske Examens
theoretiske Prøve og studerede derefter nogle Aar i Kiel. 1800
bosatte han sig paa Frihedsminde og senere paa Pederstrup under
Grevskabet Christianssæde, som han tillige med Grevskabet Reventlow
i Sønderjylland arvede efter Faderens Død. 1811 blev han
Kammerherre, 1840 Kommandør og 1843 Storkors af Danebrog.
Som human og reformvenlig Godsejer traadte han værdig i sin
store Faders Fodspor, og denne beretter allerede 1813 om Sønnens
ihærdige Virksomhed til Fordel for Indsidderklassen, «som han i
Løbet af faa Aar vil gjøre lykkeligere og arbejdsommere og
forædlede i enhver Henseende». 1848 havde han naaet at faa alt
Husmandshoveri og Naturalpligtarbejde afskaffet paa Grevskabet
Christianssæde. 1832 var han Medlem af den Forsamling af oplyste
Mænd, som sammenkaldtes i Kjøbenhavn for at tage nogle Gjenstande
angaaende Danmarks Provinsialstænder under Overvejelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
