Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reravius, Rasmus Hansen, -1582, Præst og Folkeskribent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og at han 1559 opholdt sig i Kjøbenhavn samtidig med Frederik II’s
Kroning, som han mange Aar derefter skildrede paa Vers.
Etsteds betegner han den bekjendte Bogtrykker Laurens Benedicht
(II, 59) som sin Svoger, og denne Forbindelse har vistnok ført
ham ind paa en saa omfattende Forfatter- og Oversættervirksomhed,
at han med Føje kan betegnes som sin Tids flittigste danske
Folkeskribent.
R.s første Ansættelse var som Sognekapellan i Østofte paa
Laaland (o. 1565), hvorfra han o. 1567 kaldedes til Sognepræst i
Vigsnæs, liggende paa samme Øs nordostlige Pynt. Det var
vistnok for lettere at kunne virke som Bogudgiver, at han o. 1570
søgte og fik Ansættelse som Præst ved «Helligaandshus» eller
Helligaands Hospital i Kjøbenhavn, i hvilken Stilling han, støttet
ved et aarligt Tilskud fra det kongl. Rentekammer til hans Løn,
forblev til 1577, da Kongen beskikkede ham til Sognepræst i Rødby
og Ringsebølle, med særligt Hensyn til, at Rødby «burde være
forsørget med en lærd og anset Person, eftersom Sognet ligger paa
et almindeligt Færgested, hvor mange drage frem og tilbage».
Denne kongelige Udnævnelse, med Tilsidesættelse af det ved
Kirkeordinansen foreskrevne Menighedsvalg, blev imidlertid for R.
Kilden til mange Fortrædeligheder. Sagen var især den, at da han
kaldedes til Sognepræst i Rødby, var Embedet ikke ledigt, men
hans Forgænger, der af Myndighederne ansaas for mindre skikket
til Embedet, maatte træde tilbage til den underordnede Plads som
Kapellan i Rødby, som han havde beklædt, inden han 1572 var
bleven Sognepræst. Men denne Mand havde Slægtninge og
Tilhængere blandt Sognebeboerne, og disse ansaa det nu for deres
Opgave at gjøre den dem paanødte Præst Livet saa surt som
muligt. Navnlig var der en Urostifter, der, naar Præsten paa
Sognestævne formanede Sognefolkene til at holde deres Børn «til
Børnelærdom og Skole», den ene Gang efter den anden raabte:
«Holder eders Børn til at drive Plov, og faar (ɔ: giver) dem en
Smækkesvøbe». Det gik endog saa vidt, at der var Folk af
Sognet, der ikke blot undsagde, men endog overfaldt og sloge Præsten.
Under disse trange Forhold maa det litterære Arbejde have
været en Hvile for R. Det er da ogsaa en lang Række Skrifter, han
har sendt ud i Verden, de allerfleste dog fra Tiden, inden han
kom til Rødby. De ere overvejende af moralsk og opbyggeligt
Indhold og for største Delen Oversættelser fra Tysk. Følgende
kunne her fremhæves: «Den kristelige Ridder» (1568); «Oeconomia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
