- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
576

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reenberg, Thøger, 1656-1742, Digter - Reersløv, Lorentz Christian, o. 1716-1770, Skuespiller - Reesen, Vilhelm, 1675-1745, Søofficer, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udgave med Fortale af Professor Kofod Ancher, Forfatterens Levned
og Luxdorphs lærde Noter.

Rahbek og Nyerup, Den danske Digtekunst IV.

J. Paludan.


Reersløv, Lorentz Christian, o.1716-1770, Skuespiller.
R. dimitteredes 1734 fra Frederiksborg lærde Skole, tog næste Aar
Philosophicum, men naaede næppe videre ad den akademiske Vej,
skjønt der foreligger en Disputats («De exemplis», 1741) fra hans
Haand. 1747 findes han blandt «det musikalske Societets»
Ordinarii, og det var ham, der skrev Texten til den Kantate,
«Forsynstempelet», dette lod opføre ved Festlighederne i Anledning af Kong
Frederik V’s Kroning. 27. Sept. 1752 debuterede R. paa den danske
Skueplads som Kapitajn Menechmus i «Menechmi»; hans kjønne
Udseende og dannede Fremtræden skaffede ham Publikums Bifald,
og Theaterbestyrelsen ansatte ham trods Roses Modstand med en
Middelgage. R. kunde, ikke uden Held, i Roses Forfald erstatte
ham i lystige Elskerroller, ja, takket være hans litterære Smagfuldhed,
kunde han give sig ogsaa i Kast med deklamatoriske og tragiske
Roller, men størst Betydning fik han som Als’ Afløser i
Ræsonnørfaget. R. besad en poetisk Aare: han var Theatrets
Lejlighedsdigter, og han forsøgte sig en enkelt Gang med et Hyrdespil, «Den
nøjsomme Hyrde» (1761), men dets Scenelykke fristede ikke til
Fortsættelse; større Held havde han med sine talrige Oversættelser.
R., der vistnok i Efteraaret 1756 var indtraadt i Ægtestanden –
i det mindste modtog han ved denne Tid «Brudeskjænk» af
Theatret –, døde 3. Dec. 1770 i Kjøbenhavn af et Slagtilfælde; endnu
29. Nov. havde han spillet Nerestan i «Zaïre».

Nyerup, Lit. Lex.
Overskou, Den danske Skueplads II.

Arthur Aumont.


Reesen, Vilhelm, 1675-1745, Søofficer, Amtmand, var født
7. Juli 1675 i Skaane, blev 1689 antaget som Lærling i Marinen
og 1695, efter at have gjort hollandsk og engelsk Orlogstjeneste og
faret med et venetiansk Handelsskib, Lieutenant. Han blev
Premierlieutenant 1697, Kapitajnlieutenant 1700, Kapitajn 1705,
Kommandørkapitajn 1710, Kommandør 1711 og Schoutbynacht 1718, men
afgik samtidig fra Marinen og udnævntes til Amtmand i Lister og
Mandals Amt. – 1708 blev han ansat som Indrulleringschef i
Frederikshalds Distrikt og forestod 1711 Indrulleringen i de
søndenfjældske Distrikter. 1709-10 førte han Skib i U. C. Gyldenløves
Flaade; 1711-15 var han paa Flaaden i Østersøen, sendtes 1716

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free