Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reenberg, Thøger, 1656-1742, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Familiesorger. Det er ogsaa R., vi skylde vore første ægte Drikkeviser,
De ere rigtignok oversatte fra Fransk; men hans: «Kommer, I
Filosofister!» og
«I et Vinhus vil jeg sige
mit Farvel og lægges ned»
ere blevne varierede paa forskjellig Maade ned gjennem det 18,
og 19. Aarhundrede.
Natursans eller erotisk Følelse søger man derimod forgjæves i
R.s Digtning, og de faa Vers, han efter Tidens Skik har ofret paa
Religionens Alter, deriblandt en Oversættelse af Davids Bodssalmer,
vidne ikke om nogen dybere Grebethed. Han var Forstandsmenneske
som alle hans samtidige, og en Mængde af hans Digte
er moraliserende: praktiske Leveregler, til Dels rettede til hans
Børn, Anprisninger af «den ædle Middelmaadighed», Betragtninger
over Ægteskabet og Kvinderne eller over almenmenneskelige
Daar-skaber og Latterligheder, som i ofte beslægtet Form gaa igjen fra
J. Steen Sehested og helt ned til Holberg og Falster. Her begynder
imidlertid R.s Tilslutning til franske Mønstre, især Boileau, hvis
Satirer saa vel som deres Forbilleder hos Horats og Juvenal han
flittig benytter, til Dels endog bearbejder og lokaliserer, som i
«Det latterlige Gjæstebud» efter Boileaus «Festin ridicule».
1706 oversatte R. Englænderen Vanbrughs Skuespil «Æsop»,
en Oversættelse, som i øvrigt kom paa Scenen i den danske
Skuepladses første Sæson 1722. Stykkets Æmne førte ham ind paa
Fabelen, som Lafontaine havde bragt i Mode, og som ved
Aarhundredets Midte kom til at spille en saa stor Rolle i Tyskland
med Züricher-Skolen, Gellert og Lessing, som Middel i Kampen mod
den franske Klassicismes Unatur. I 14 Aar skal R. have arbejdet
paa sin Oversættelse af Phædrus’ Fabler, og han fik ogsaa i denne
Retning Efterfølgere, bl. a. i Suhm og Holberg.
Størst Betydning fik R. dog ved hos os at indføre den litterære
Satire og Kritik i fransk Aand,’ atter efter Boileau. I et
af de sidste Aar i det 17. Aarhundrede vakte hans «Forsamling
paa Parnas» overordentlig Opsigt og spredtes i Afskrifter over
hele Landet. I den allegoriske Form af en Drøm, hvor Apollo
mønstrer en Række af Tidens Poeter som Aspiranter til Arrebos
Plads paa Parnasset og omsider bestemmer sig for Kingo,
fremstiller R. her, ligesom Boileau i sin 2. Satire, Vanskelighederne
ved at give Tanken en let og fri poetisk Form. Men Samtiden
forstod endnu ikke Nødvendigheden og Berettigelsen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
