- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
568

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reedtz-Thott, Kjeld Thor Tage Otto Baron, f. 1839, Minister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Godsejerforeningen (indtil 1894), Medlem af Bestyrelserne for Faxe
Kalkbrud, Gjedser Jærnbaneselskab og Dansk Folkemusæum (fra de
paagjældende Selskabers Stiftelse og indtil 1894). 1. Okt. 1886 valgtes
han, efter nogle Gange forgjæves at have søgt Valg til Folketinget, som
4. Landstingsmand for 3. Kreds. Efter Gehejmeraad Halls Afgang
blev han i 1887 Forstander for Herlufsholms Skole og Gods. I
1892 udnævntes han til Kommandør af Danebrog af 2. Grad, 1893
af 1. Grad, 1896 til Storkors af Danebrog, 1864 til Hofjægermester,
1874 til Kammerherre, 1897 til Gehejmekonferensraad.

I Landstinget kom han snart til at indtage en ret fremtrædende
Plads blandt sine Standsfæller. Allerede i 1887 var han Ordfører
for Lovforslaget om Brandpolitiet paa Landet, og senere øvede han
ikke ringe Indflydelse ved Behandlingen af forskjellige Sager. Ved
Baron Otto D. Rosenørn-Lehns Død blev han 6. Juni 1892
Udenrigsminister i det Estrupske Ministerium, og ved dettes Afgang
traadte han 7. Avg. 1894 til som Konseilspræsident, i det han i sit
Kabinet medoptog flere af Medlemmerne i det Estrupske, deriblandt
Justitsminister Nellemann. Efter den ved det storpolitiske «Forlig»
i Foraaret 1894 skabte Situation præciserede R.-T. Ministeriets
Stilling som den paa det historisk givne Grundlag at være en Mægler
imellem Tingene, ligesom han senere paa given Foranledning i
Folketinget erklærede, at hvis det sørgelige Tilfælde skulde
indtræde, at man kom til at staa over for en uløselig Finanslovkonflikt,
vilde han betragte sin Regerings Mission som endt. For første
Gang i en længere Aarrække lykkedes det efter hans Tiltræden at
faa en ordinær Finanslov tilvejebragt inden Finansaarets Udløb,
og derhos fremsattes en Række vigtige Reformlove: Skoleloven,
Næringsloven, Toldloven, Love om Formue- og Indkomstskat, om
forskjellige Skatters Overføring fra Staten til Kommunerne, om
Forhøjelse af Brændevinsafgiften m. m. Det lykkedes imidlertid ikke
at faa gjennemført disse Reformforslag, der overvejende havde et
agrarisk Tilsnit, og i Foraaret 1897 opstod der dels om dem og
dels om Finansloven saadanne Uoverensstemmelser, at R.-T. fandt
Anledning til at søge Dimission, der bevilgedes ham under 23. Maj
1897, efter hvilken Tid han i Landstinget har indtaget en mere
tilbagetrukken Stilling end før.

I 1898 valgtes han ved Kammerherre C. St. A. Billes Død
ind i Bestyrelsen for det store nordiske Telegrafselskab. – Han
ægtede 4. Maj 1864 Elisabeth Adelgunde Bülow (f. 8. Jan. 1841),
Datter af General Carl Ernst Johan B. (III, 278).

C. Christensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free