Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reedtz, Peder, 1614-74, Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sekretær i Kancelliet, fulgte 1643 Valdemar Christian til Rusland,
kom det følgende Aar tilbage og var 1645 Sekretær ved
Fredsforhandlingerne i Brømsebro. 1647 var nan med Corfits Ulfeldt
paa hans Ambassade til Frankrig og efterlodes der som Resident,
indtil han i Nov. 1649 kaldtes tilbage paa Rigshofmesterens
Foranledning. I Maj 1652 sendtes han som Gesandt til England, fik
s. A. Lundenæs Len, ægtede i. Maj 1653 Sophie Sehested, en
Datter af Kansleren Christian Thomesen S., blev i Juli s. A.
Rentemester og fra Sept. 1655 tillige Vicepræsident for det da oprettede
Admiralitet. I Juli 1656 optoges han i Rigsraadet, skjønt hans
Fader endnu var Medlem af dette, og ombyttede som Følge deraf
1657 Lundenæs Len med Møen, som han beholdt til 1662.
Fra nu af begyndte hans større politiske Rolle. Han medbragte
til denne betydelig Dannelse, særlig megen Sprogfærdighed,
en stærkt udviklet fornem Anstand, en vis tung, alvorlig Værdighed
og en ikke ringe Arbejdsiver; tvivlsommere er det, om hans
politiske Kundskaber have staaet i Højde hermed, i alt Fald betegner
Hannibal Sehested ham som kun lidet kjendt med Udlandets Sager;
næppe heller har han været en Mand med udprægede Anskuelser
eller Evne til at gjøre dem gjældende; den franske Gesandt Terlon
karakteriserer ham som ængstelig og meget mistænksom. Hurtig
tilfaldt der ham dog vigtige Hverv, særlig paa Grund af hans
gamle Svigerfaders Svagelighed. I hans Sted fungerede han maaske
allerede fra Slutningen af 1656 som en Slags Kansler, især ved
Forhandlinger med fremmede Afsendinger; i Maj 1657 var han
Medunderskriver af den Resolution til den svenske Gesandt Durel,
der medførte Underhandlingernes Afbrydelse. Under den
paafølgende Krig fik han fuldt op at gjøre. Han blev i Juli 1657
Medlem af det Udvalg af Rigsraadet, der sammen med Rigshofmesteren
og Kansleren skulde lede Regeringssagerne, og led ved dette Hverv
i høj Grad under Statens knugende Pengemangel. Imellem de 2
Krige havde han den ikke misundelsesværdige Opgave at forhandle
med de svenske Gesandter ved Forhandlingerne i Kjøbenhavn.
Ikke mindre byrdefuld blev hans Virksomhed under Kjøbenhavns
Belejring, hvor talrige Forretninger tilfaldt ham; et lyst Øjeblik var
det, da han 30. Okt. 1658 efter Obdams Sejer i Sundet sendtes til
den nederlandske Admiral for at konferere med ham. Fra Marts
1660 var han en af Fredskommissærerne ved de Underhandlinger
uden for Hovedstadens Volde, der, dog mindre ved hans end ved
Hannibal Sehesteds Virksomhed, førte til Freden i Maj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
