- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
558

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rée, Julius, 1817-74, Handelsmand - Reedtz, Frederik, 1586-1659, til Tygestrup, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilke Forsamlinger han havde Sæde henholdsvis til
Forfatningsforandringen 1866 og til sin Død. 1866 var han Medstifter
af «Kreditforeningen for Landejendomme i Østifterne», af hvis
Direktion han var Medlem til 1874. R. havde betydelig Interesse for
offentlige Anliggender og for litterære Sysler, særlig i historisk
Retning, og han har foruden en stor Mængde Bladartikler
angaaende Handels- og Næringsforhold skrevet en Del historiske
Afhandlinger, deriblandt nogle Undersøgelser over Norges Forhold i
1814, der offentliggjordes i «Dansk Maanedsskrift». Han døde
efter en langvarig Sygdom 3. Sept. 1874.

Erslew, Forf. Lex.

E. Meyer.


Reedtz, Frederik, 1586-1659, til Tygestrup, Rigsraad, Søn
af nedennævnte Peder R., er født paa Antvorskov, studerede
1602 i Genf og 1603 i Orléans, var 1605-8 Hofjunker og deltog
som Fændrik i Kalmarkrigen, hvor han var med ved Ølands
Erobring i Avg. 1611. Ved sin Faders Død 1607 havde han arvet
Tygestrup og indtog siden en fremragende Stilling inden for den
sjællandske Adel. Hans Len kom alle til at ligge i denne
Landsdel, først Svendstrup 1619-22, derefter Tryggevælde 1622-32 og
endelig Vordingborg fra 1632 til hans Død. 1623 nævnes han som
Ritmester ved den sjællandske Rostjeneste, fra 1627 var han ofte
befuldmægtiget for Provinsens Adel paa Stændermøder og fra 1637
Landkommissær. Imidlertid var han 1633 bleven Ridder, var 1634
tilstede i Dresden ved Hertug Ulriks Bisættelse og blev i Dec. 1644
Rigsraad. Som saadan var han det følgende Aar, i Modsætning
til de fleste af sine Fæller, stemt for Hannibal Sehesteds Plan om
at sende Flaaden til Norge, 1648 skal han have været en
Modstander af at binde Frederik III ved for Stræng en Haandfæstning;
men ellers kjendes hans politiske Holdning ikke nærmere.
Sprogmanden Søren Poulsen Judichær regnede ham mellem sine
Beskyttere. Han havde 9. Juli 1609 ægtet Birgitte Brahe, Datter af
Rigsraaden Steen B. (II, 602) og Kirstine Holck; efter hendes Død 1627
ægtede han 22. Juni 1634 Sophie Høg (f. 16. Nov. 1588 d. 1653),
Datter af Stygge H. og Anne Ulfstand. Ved begge disse
Ægteskaber havde han forøget sine Godsbesiddelser, nemlig med
Barritskov og Elkjær i Jylland, hvor han ogsaa kjøbte Løjstrup og
Fævejle. Han synes dog at have afstaaet sine sjællandske Godser til
sine Sønner Steen og Peder før sin Død, der indtraf 8. Juni 1659.

Estrup, Tygestrup S. 61 f.
Danmarks Adels Aarbog 1894, S. 317.

J. A. Fridericia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free