- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
544

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravn, Mikkel Christoffersen, -1692, Præst - Ravn, Nicolai Edvard, 1815-98, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Findorph og Marie Jespersdatter Smit. Han studerede ved Lunds
Universitet og rejste o. 1674 i Udlandet. Han skal derefter en
Tid have været Rektor ved en svensk Latinskole. I Følge en –
dog usikker – Beretning blev han i den Skaanske Krig fanget af
de danske og ført til Kjøbenhavn, men sikkert er det, at han i
Aarene omkring 1680 opholdt sig i Danmark, hvor han havde
Familieforbindelser. 1681 blev han Præst i Gudmuntorp og Hufva
i Skaane, hvor han døde 2. Dec. 1692. Han var gift med Karna
Nilsdotter Kråka, en Guldsmeddedatter fra Rønneby. R. var en
dygtig Musiker og vandt sig tillige et Navn som Gravør. Der
findes efter ham gode Stik, baade Portrætter og især Landkort.
1680 udgav han i Kjøbenhavn Virgils «Georgica» paa Dansk i
alexandrinsk Versemaal. Med Undtagelse af et Par ret vellykkede
Afsnit er dette Arbejde som Sprogværk betragtet uden Betydning.
Men det er mærkeligt ved den Styrke, hvormed han, der dog var
svensk Undersaat, betoner det danske Sprogs Betydning paa en
Tid, da man af al Magt undertrykkede det i de Skaanske Provinser.
Endnu mærkeligere er det, at Værket er tilegnet den Skaanske
Biskop Knud Hahn, den bekjendte Udrydder af det danske Sprog.
Cawallin, Lunds stifts herdaminne III, 60 og V, 213.

N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist, 2. Udg., III, 264 ff.

S. M. Gjellerup.


Ravn, Nicolai Edvard, 1815-98, Læge, var en Søn af Fuldmægtig
i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, Krigskancellisekretær
Andreas Irenius R. og Anna Birgitte f. Høst og fødtes
27. April 1815 i Kjøbenhavn. Dimitteret fra det v. Westenske
Institut 1832 tog han 1838 Lægeexamen, fungerede derefter som
Kandidat og Reservemedikus paa Frederiks Hospital, foretog 1845-47
en Studierejse og blev ved sin Hjemkomst Redaktionssekretær
ved det af Hospitalsoverlægerne udgivne vigtige Tidsskrift
«Hospitalsmeddelelser», til hvilket han ogsaa selv bidrog med Afhandlinger.
Under Krigen 1848-49 var han Overlæge ved forskjellige Lasaretter,
1850-53 Visitator ved Frederiks Hospital, under Koleraepidemien
1853 Overlæge ved et Lasaret paa Christianshavn, 1853-56
Underaccouchør ved Fødselsstiftelsen. Hans her anstillede Undersøgelser
gave ham Materialet til hans Doktordisputats: «Om Svangerskabstidens
Grænser» (1856). Derefter virkede han i Kjøbenhavn som
praktiserende Læge, en kort Tid (1859-60) ogsaa som Distriktslæge.
Under C. E. Fengers Forfald fungerede han 1860-62 som
Overmedikus ved Frederiks Hospital, 1863-70 var han Overlæge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free