Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravn, Hans Mikkelsen, 1610-63, Skolemand og Litterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Attestats og den filosofiske Bakkalavrgrad. Kort efter blev han Hører
ved Herlufsholm Skole. Ved Forbindelse med Anders Arrebo (I,
345) og andre Elskere af det danske Sprog vaktes hos R. en
levende Iver for atter at bringe Modersmaalet i Ære og Anseelse.
Denne Stræben hos ham fandt især sit Udtryk i et Skrift, «Lingvæ
Danicæ exercitatio», der indeholder Bidrag til Sprogets Historie,
men blev henliggende utrykt, uden at vi kjende nærmere til
Aarsagen, hvorfor det ikke kom for Lyset paa en Tid, da det vilde
have haft ikke ringe Betydning ved sin veltalende Lovprisning af
det danske Sprog, sin Paavisning af dets Brugbarhed og sine
kraftige Opfordringer til at rense det for indsnegne fremmede Ord.
Efter at have været Lærer paa Herlufsholm i 5-6 Aar tænkte
R. paa at gjøre en Studierejse til England. Alt var lagt til rette
dertil, da hans store Velynder Biskop Jesper Brochmand tilbød
ham at blive Rektor ved Slagelse Skole. Dette Tilbud mente han
ikke han burde afslaa, hvorfor han i Maj 1640 underkastede sig
en særlig Prøve ved Universitetet i Skolefagene og senere (1641)
tog Magistergraden. I de 12 Aar, han var Rektor i Slagelse, vandt
han en ualmindelig og vistnok vel fortjent Anseelse som Skolemand.
Den Flid, hvormed Undervisningen blev dreven af ham, og den
Omhu, hvormed han tog sig af de Disciple, der gave noget Haab,
roses højlig af Samtiden. Mange Aar efter R.s Død og endnu
flere efter, at han havde ophørt at være Skolemand, omtaler Biskop
Jens Bircherod ham som «en af sin ugemene Strænghed sær
navnkundig Skolekarl». Han havde et skarpt Blik for Manglerne ved
den Tids lærde Skolevæsen, hvilket han især lagde for Dagen ved
sin mærkelige Afhandling «De scholis bene constituendis admonitio»
(1649), der, skjønt den nærmest er beregnet paa de højere
Avtoriteter, som Biskoppen og Kansleren, der førte Tilsyn med
Skolevæsenet, dog er holdt i saa djærv en Tone og indeholder saa
skarp en Kritik, at det formodentlig kun var Brochmands Agtelse
og Yndest for Forfatteren, der friede ham for en Tilrettevisning.
Trykt blev denne «Paamindelse» dog ikke. Derimod udgav R.
andre Skrifter, saasom «Brevia et facilia præcepta componendi pro
incipientibus Slaglosianis» (1644), en kortfattet dansk og latinsk
Grammatik. Hans store musikalske Værk, «Heptachordum
Danicum» (1646), der ret viser hans Kjærlighed til Tonekunsten, vil
blive gjort til Gjenstand for særlig Omtale ndfr. Da han ogsaa
havde syslet meget med Versekunsten, men ikke kunde gjøre sig
Haab om at faa alt for Lyset, hvad han havde samlet, saa udgav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
