Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rask, Rasmus Kristian, 1787-1832, Sprogforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bekjendtskab med alle de i historisk Henseende mærkelige Steder,
men ogsaa til Fuldkommenhed tilegnede sig Sproget, som han talte
og skrev omtrent som en indfødt. I Efteraaret 1815 vendte han
hjem over Leith, hvor han opholdt sig i nogle Uger; her fra
besøgte han næsten daglig Edinburgh, hvor han gjorde forskjellige
litterære Bekjendtskaber.
Under sin Fraværelse var han 1814 bleven udnævnt til Underbibliothekar
ved Universitetsbibliotheket med aarlig Løn af 200 Rdl.
S. A. havde han til Videnskabernes Selskab indsendt sin Prisafhandling,
der i det følgende Aar vandt Selskabets Guldmedaille.
I Trykken udkom dette mærkelige Arbejde («Undersøgelse om det
gamle nordiske ell. islandske Sprogs Oprindelse») dog først 1818,
længe efter at R. allerede havde tiltraadt sin store Rejse. Hvad
der er det mest fremtrædende i dette Arbejde, er den deri
anvendte, endnu i det væsentlige nye Methode, hvis Principper
nærmere udvikles i Bogens 1. Hovedstykke: at man ved
Sprogsammenligninger ikke, som man hidtil har gjort, maa nøjes med
Ordligheder, men at Hovedvægten maa lægges paa den grammatiske
Bygning. Dette Princip anvender han da, i det han, efter først at
have undersøgt Forholdet mellem de nordiske og de øvrige «gotiske»
Sprog, gaar videre for at finde «Kilden» til hine. Efter at
have dvælet ved forskjellige Sprog, i hvilke denne umulig kan
findes (Grønlandsk, Finsk o. a.), gjennemgaar han de slaviske og
lettiske Sprog og viser, at de maa være udgaaede selvstændig fra
samme Kilde som de gotiske Sprog; endelig viser han i den sidste
Halvdel af Bogen, at Græsk er det Sprog, der staar den tabte
Kilde – som han temmelig vilkaarlig benævner det gamle
«thrakiske» – nærmest og for saa vidt kan betragtes som Roden til
de andre Sprog, blandt hvilke Latin atter staar Græsken nærmest.
(Des værre er kun dette sidste Afsnit, og det endda meget skjødesløst,
bleven oversat paa Tysk («Über die thrakische Sprachclasse»,
i J. S. Vaters «Vergleichungstafeln der europ. Stammsprachen»,
1822) og derved gjort mere tilgængeligt for den almene Videnskab.)
Ved de indiske og persiske Sprog maa R. standse, skjønt han
ikke finder det usandsynligt, at vi her atter kunde have Roden til
de «thrakiske» Sprog, naar den blot ikke «var skjult for dybt
under Jorden».
At faa Lejlighed til selv ved en større Rejse at undersøge
dette nærmere blev da R.s næste store Opgave. I Efteraaret 1816
lykkedes det ham at opnaa de nødvendige Midler til at tiltræde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
