Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasch, Claus, 1639-1705, Politimester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anna skal have været en Datter af den fra Nederlandenes Historie
bekjendte Grev Egmont, og Cathrine Steinberg. Som 18aarig Knøs
lagde han Grunden til sin Karriere, i det han, da den danske
Hær 1657 trak sig tilbage gjennem Halvøen, fik Lejlighed til «at
bevise Kong Frederik III sin Dyd og Tapperhed», hvorefter han
kom til Kjøbenhavn, under hvis Belejring han 1659 avancerede til
Underofficer. Christoffer Gabel blev opmærksom paa ham og tog
ham til sin Sekretær; herved kom han i Berøring med Kongen,
i hvis Yndest han steg saa hurtig, at han allerede 1662 blev
Slotsskriver paa Kjøbenhavns Slot og snart efter Amtsforvalter i
Nyborg og Tranekjær Amter med Bopæl i Nyborg, for hvis Magistrat han
1664 stilledes i Spidsen som Præsident. Senere blev han tillige
Landkommissær i Fyn. Ved sit af Omstændighederne paaskyndede
Giftermaal (25. Juni 1664) med Sognepræstens, Provst Mads Lerches,
45aarige Enke, Elisabeth Scheffer (f. 26. Febr. 1619), Datter af
Raadmand i Nyborg Anders Hansen S. og Kirsten Eriksdatter, vandt
han baade Formue og Svogerskab med Byens første Familier. 1669
kjøbte R. Bondegaarden Bagnegaard (Bavnegaard), som han kaldte
Raschenberg, 1672 erhvervede han i Forening med Nyborg
Magistratspersoner Slotsjorderne, af hvilke han 1674 blev Eneejer,
og ved heldige Kjøb af Jordegods fik han efterhaanden samlet saa
meget, at han 1690 kunde faa Raschenberg anerkjendt som Sædegaard.
I mange Aar var han tillige Medejer af Harridslevgaard.
Med samme Dygtighed, hvormed han samlede sit Gods, styrede
han det; han bragte det i en blomstrende Tilstand, og for
Plantninger og Havevæsen viste han stor Omhu. Men allerede den
Maade, hvorpaa han havde erhvervet de værdifulde Slotsjorder,
var saa underfundig, at Byens Borgerskab havde al mulig Grund
til at bebrejde ham, at han ikke havde sørget for, at Byen kom i
Besiddelse af disse Jorder, hvis Afsavn den endnu den Dag i Dag
maa beklage, og siden gav R. Borgerskabet rig Anledning til Klage;
thi havesyg og despotisk, som han var, tillod han sig alle Slags
Overgreb over for Byen, hvis Vel han var sat til at fremme; han
tilegnede sig Brugen af Jorder, han ingen Ret havde til, afspærrede
offentlige Færdselsveje osv., tiltog sig kort sagt saa mange Friheder,
at Byen til sidst var nødsaget til at indgive Klage over ham til
Kongen, der lod Sagen undersøge af en Kommission, hvis Dom
1699, Aaret efter stadfæstet af Højesteret, i alt væsentligt gik R.
imod. Til Erindring om Sagens heldige Udfald stiftede 4
Raadmænd og 8 Borgere et Legat for trængende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
