Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan, 1492-1565, Feltherre og Statsmand, Herre til Breitenburg, Bothkamp, Sturenhagen og Mehlbek - Rantzau, Johan, 1650-1708, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling i Norden, og som mere end nogen anden havde bidraget
til, at Frederik I’s Æt sad paa Danmark-Norges Troner.
Epistolæ ad Henr. Rantzovium consolatoriæ (1567).
(Coroneus,) Vita et res gestæ Joannis Rantzovii
(Wittenb. 1567. Den egentlige Forf. er Henr. Rantzau).
Moller, Cimbria lit.
Danske Mag. IV, 33 ff.; 4. R. III, 18 f.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. V, 44 ff.
Pal.-Müller, Grevens Feide. Hist. Tidsskr. 4. R. VI, 311 ff.
A. Heise.
Rantzau, Johan, 1650—1708, Officer, var Søn af Oberst
Frands R. til Estvadgaard, der var Sønnesøn af ovennævnte Frands.
R. (d. 1612), og hins 1. Hustru, Elisabeth Pallesdatter Rosenkrantz;
han var født paa sin Fædrenegaard. I Begyndelsen af den Skaanske
Fejde var R. Ritmester og var i Christian V’s Følge, da denne
5. Nov. 1676 i Omegnen af Helsingborg foretog et rask lille
Angreb paa en svensk Ryttervagt, som han tilfældig stødte paa. Kort
efter fik R. Kompagni ved Livgarden til Hest og havde bl. a.
8. Avg. 1678 en smuk Affære mod en betydelig overlegen fjendtlig
Styrke. I Løbet af faa Maaneder steg han derpaa til Major,
Oberstlieutenant og endelig til Oberst og Chef for Rostjenesten.
Da dette Regiment blev opløst efter Freden i Lund, fik R. 1680
i dets Sted i. sjællandske Rytterregiment, som han beholdt, indtil
han 1698 blev Generalmajor; Brigader var han bleven allerede
1693. Under Felttoget i Slesvig og Holsten 1700 kommanderede
R. tillige med Carl Rudolf af Württemberg (III, 372) først et til
Dækning af Monarkiets Sydgrænse opstillet Korps, siden Felthærens
Kavalleri. S. A. fik han Inspektion over de nationale
Rytterregimenter i Danmark, men allerede den paafølgende Sommer blev
han sendt til Nederlandene med de danske Hjælpetropper.
R.s Navn er ligesom hans Broder Jørgens (s. ndfr.) uadskillelig
knyttet til den Berømmelse, disse Tropper vandt i den spanske
Arvefølgekrig. I Modsætning til den da ret gængse Theori, at
Rytteriet «flittig skulde bruge sit Skydevaaben», holdt han paa, at
Angrebet skulde føres med det blanke Værge, og ved sine Indhug,
særlig i Slagene ved Høchstedt (1704) og Ramillies (1706), beviste
han paa en glimrende Maade Rigtigheden af sit Princip.
Da R. drog hjemme fra, havde Kongen lovet ham et Regiment,
naar der blev et ledigt, og 1703 blev han da M. Numsens
Efterfølger som Chef for 2. sjællandske Rytterregiment. 1705 fik
han Generallieutenants Karakter med Anciennitet fra Aaret forud.
Efter Slaget ved Høchstedt havde der nemlig fundet talrige
Forfremmelser Sted ved de andre Kontingenter, hvoraf den allierede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
