Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Gert, 1558-1627, Statholder i Slesvig og Holsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trods hans nye Stilling 1602 i Nederlandene som frivillig Deltager i
Morits af Oraniens Kampe ved Belejringen af Staden Grave. Snart
viste det sig dog, at han stod i stor Gunst hos sin Konge; han
ledsagede denne ikke alene ved Hyldingen i Hamborg 1603, men
ogsaa paa Rejsen til England 1606 og gik s. A. i en vigtig
Sendelse til Brunsvig. I det hele synes han at have haft en ikke ringe
Indflydelse med Hensyn til den ydre Politik og særlig ligesom
Broderen Breide at have styrket Kongens Tilbøjelighed til Brud
med Sverige. Da Kalmarkrigen saa kom, hvervede han ikke alene
Tropper, men fik ogsaa betydningsfulde Poster overdragne. Men
Lavrbær vandt han ikke; saa godt som overalt havde han Uheld
med sig, og han synes at have manglet, vel langt fra personligt
Mod, men baade fremragende militære Evner og Myndighed til at
beherske Tropperne. Ved Felttogets Begyndelse 1611 fik han sin
Plads i den i Halland samlede Vesthær under Rigsmarsken Steen
Maltesen Sehesteds øverste Anførsel. Hans Angreb paa Ny Lødøse,
Gullberg og Elfsborg mislykkedes dog; saa kaldtes han til Hjælp
for Kongen ved Kalmar, kom der til i Juli og deltog med Hæder
I den afgjørende Træfning d. 16. s. M. Efter Kongens Afrejse fra
Krigsskuepladsen i Sept. blev han i Kalmar, tog der fra over til
Øland for at ordne Forholdene der til Vinteren, men her lykkedes
det ham ikke at modstaa Gustav Adolfs Angreb; han slog sig
igjennem til Stranden og naaede paa et Fartøj over til Gulland og
der fra senere til Bleking. Kongens Tillid til ham var dog urokket;
efter Rigsmarskens Død blev han i Efteraaret udnævnt til
Feltmarskal, og i Felttoget 1612 betroedes der ham den ansvarsfulde
Stilling som øverstbefalende for den i Kalmar samlede Hær, der
skulde trænge frem fra Øst mod Jønkøping. Et Held havde han
her, i det han i Juni tilbageerobrede Øland, men da han i Slutningen
af samme Maaned brød op fra Kalmar mod Nord, mislykkedes
hans Bevægelser ganske. Han naaede i den første Uge af Juli
frem til Vimmerby og Vestervik, men Mangelen paa Proviant,
Skovenes Uvejsomhed og Knægtenes Mytteri nødte ham hurtig til
et Tilbagetog, hvorved han reddedes fra at blive omgaaet af Gustav
Adolf.
Trods hans Uheld blev han 1616 Ridder af den væbnede Arm,
og hans Virksomhed i den sidste Del af hans Liv blev i høj Grad
hæderlig. Af særlige Hverv overdroges der ham gjentagne Gange
(saaledes 1618, 1623 og 1624) Forhandlinger med Gottorp; han
ledsagede Hertug Frederik til Bremen og 1623 til Verden. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
