Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Christian Greve, 1683-1771, Vicestatholder, Stiftamtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar var R. bleven en af Landets største Jordegodsejere; det kan
her tilføjes, at han lejlighedsvis forøgede sit Gods med bekvemt
liggende Gaarde; 1756 kjøbte han saaledes Skovgaarde og 1770
Krængerup (nu Frederikslund), begge i Fyn.
Næppe var Christian VI kommen paa Tronen, før R. paa ny
kaldtes til Statens Tjeneste, i det han 1730 udnævntes til Præses i
Land- og Søetatens Generalkommissariat med Titel af
Gehejmekonferensraad; allerede Aaret efter fik han Elefantordenen.
Men knap et Aar havde han ledet denne vigtige Gren af
Administrationen, før Kongen betroede ham det høje Embede som
Vicestatholder i Norge. I denne Stilling forstod han at vinde
Popularitet hos Nordmændene, i det han gav enhver, hvad ham tilkom,
og holdt «et artigt Hus og aabent Taffel»; men man fandt, at
hans Virksomhed sporedes for lidt, og det Faktum, at han jævnlig
og længe opholdt sig paa Brahesborg i Steden for paa sin smukke
Gaard i Christiania, tyder unægtelig ikke paa stor Energi hos ham
i Opfyldelsen af sine Embedspligter. Under Kongens Rejse i Norge
1733 spillede R. i Medfør af sin Stilling en stor Rolle; han
ledsagede Hoffet paa Rejsen landværts til Throndhjem og søværts
tilbage paa sit eget Skib; Kongen spiste hos ham og forærede
Grevinden, om hvem Nordmændene fortalte, at hun satte Pris paa
at lade sig kalde Vice-Reine de Norvége, en Tabatiére med en
Guldring i. Men Kongen yndede ikke R., og i sine private Breve
lader han efterhaanden sin Uvilje mod ham tydeligere fremskinne;
allerede 1735 udtaler han som sin Hensigt at skille sig af med R.,
og 1739 gjorde han Alvor af det, i det han ophævede Statholderposten
og dimitterede R. med en stor Pension. «De Tjenester,
han hidtil har ydet os, have været meget slette, ja han hindrer
vor Tjeneste mere, end han befordrer den», skriver Kongen i den
Anledning til Schulin. Grunden til Kongens Misstemning maa
vistnok nærmest søges i, at han mente R. for nøje forbunden med
Brødrene Plessen – den ene var jo hans Svigerfader –, hvilke
han stedse opfattede som sine Modstandere. Det kan vel ogsaa
være, at R.s alt andet end pietistiske Tænkemaade har stødt
Kongen. Men Publikum havde det Indtryk, at R. paa en
fornærmende Maade var bleven fjærnet fra sit Embede.
Imidlertid var R. ikke længe ledig; efter 1 1/2 Aars Forløb
fulgte han 1740 C. Sehestedt som Stiftamtmand i Fyn og Amtmand
over Odense m. fl. Amter. I 20 Aar styrede han sine Amter,
vistnok med jævn Dygtighed; Orden og Akkuratesse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
