- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
405

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Cai, 1562-91, til Rantzau - Rantzau, Cai, 1591-1623, til Rantzausholm - Rantzau, Cai, 1726-92, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar blev han sendt til Hertugen af Parma fra Kongen i Anledning
af Mæglingen mellem Kongen af Spanien og Nederlænderne, men
blev undervejs fangen af Garnisonen fra Bergen op Zoom paa Vejen
mellem Briissel og Namur og blev med sine Breve slæbt til Haag,
hvor han nogen Tid holdtes fangen. Han kom vel omsider løs,
men uden Skadeserstatning, hvad Kong Frederik II tog
Nederlænderne meget ilde op. Ikke mindre end 600 Skibe bleve i den
Anledning anholdte i Øresund; Nederlænderne maatte saa sende
et Gesandtskab til Danmark med Undskyldninger, men først efter
at en Skadeserstatning paa 30000 Dlr. var erlagt, bleve de
beslaglagte Skibe løsladte. C. R. kjøbte 1590 Godset Rantzau af Hans
Rantzau og tog da sin Afsked fra Hove, blev Hertug Hans Adolfs
Raad og Amtmand paa Gottorp, men alt 20. April 1591 døde han
paa Breitenburg, ugift, efter 4 Dage forinden i et Feberanfald at
have forudsagt Dag og Time, naar han skulde dø.

Thiset.


Rantzau, Cai, 1591-1623, til Rantzausholm, var Søn af
ovennævnte Breide R. (d. 1618) og fødtes 6. Juli 1591 paa Rantzausholm.
Efter Moderens Død (1593) opdroges han først hos Farfaderen paa
Breitenburg, siden hos Farbroderen Gert R. 12 Aar gammel
sendtes han til Udlandet, Tyskland, Frankrig og Italien, og efter
8 Aars Fraværelse vendte han hjem 1611. Kalmarkrigen var da
nys begyndt, og han kom til at deltage i den, i det han blev
ansat ved Kongens Person. Senere hen paa Aaret blev han
Hofjunker. 1613 fulgte han Jacob Ulfeldt paa hans Sendelse til Spanien,
1614 Christian IV paa hans Englandsrejse. 1615, ved sin Udtræden
af Hoftjenesten, fik han Kjøbenhavns Len, 1620 Kalundborg Len.
1621 udnævntes han til en af Generalkrigskommissærerne ved de i
Holsten samlede Tropper, 1622 gik han som Gesandt til
Meklenborg. Allerede 5. April 1623 døde han paa Kalundborg. – 11. Juni
1615 ægtede han Anne Lykke (X, 504). Før han 1618 arvede
Rantzausholm, skrev han sig til Hellerup, i Fyn, hvor han ogsaa
ejede Flintholm og Rødkilde.

Bricka og Gjellerup, Den danske Adel i d. 16. og 17. Aarh. I, 411 ff.

C. F. Bricka.


Rantzau, Cai, 1726-92, Gehejmeraad, var Søn af Hans R.
til Panker og Birthe Catharine f. Brockdorff og fødtes 3. Maj 1726,
udnævntes 1748 til Regeringsraad i Oldenborg og fik Titel af
Justitsraad. 1750 blev han Legationssekretær i Haag og udnævntes 1752
til Etats- og Landraad. I Aarene 1754-57 var han Gesandt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free