Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramus, Christian, 1806-56, Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(IX, 2) og Fallesen (V, 56) og tog Magistergraden, hvorefter han
1833 blev Lektor, 1834 extraordinær Professor og endelig 1850
ordinær Professor i Mathematik ved Universitetet. Samtidig beholdt
han Lærerpladsen ved Læreanstalten, hvor han 1838 fik fast
Ansættelse og blev Medlem af Bestyrelsen. Begge Stillinger beholdt
han til sin Død, 10. Juni 1856. 1834 optoges han i Videnskabernes
Selskab. 1835 ægtede han Sophie Louise Charlotte Fistaine (f. 14.
Sept. 1814, d. 11. Marts 1879) Datter af Major G. F. i Vejkorpset.
Om R., der har haft en meget betydelig Indflydelse paa
Mathematikkens Fremskridt her i Landet, siger en af hans ældste og
mest fremragende Elever, A. Steen, at han «var Stringensen,
Klarheden og Skarpheden selv, men tillige noget tør og lidet vækkende,
meget tilbageholdende, næsten undselig, lærd uden synderlig
Verdenserfaring, ukjendt med Skoleundervisningen, men i Besiddelse af
udmærket Kjendskab til den mathematiske Litteratur, maaske dog
den engelske til Dels undtagen. Hvad der især gav ham hans
store Betydning, var hans faste Karakter, der uden Barmhjærtighed
og med exempelløs Udholdenhed overholdt Fordringerne, tilmed
saaledes at han forlangte saa exakt Kundskab, som der paa nogen
Maade kunde opnaas.»
De her først nævnte Egenskaber træde tydelig frem i hans
Skrifter. Blandt disse vise hans Afhandlinger, som findes i
Videnskabernes Selskabs Oversigter og Skrifter og i Crelles Journal,
foruden den ham egne Paalidelighed og Grundighed, navnlig en stor
Sikkerhed i Behandlingen af de mathematiske Formler. De ere i
øvrigt for største Delen Biprodukter af hans Syssel med den Række
samlede Fremstillinger af næsten den hele da existerende
Mathematik, som han i Aarenes Løb udarbejdede i Tilslutning til sine
Forelæsninger, og hvis Fremkomst kun er muliggjort ved liberal
Understøttelse af Universitetets Fritryk. De begyndte 1837 med
hans «Trigonometri» (3. Udg. 1860), der ved den klare og fuldstændige
Gjennemførelse af en vel overvejet Plan har virket meget til den
rigtige Forstaaelse baade af den behandlede Gjenstand og af de
Fordringer, man overhovedet bør stille til mathematisk Behandling
og Fremstilling. Derefter fulgte «Algebra og Funktionslære» (1840),
«Differential- og Integralregning)) (1844), «Analytisk Geometri» (1848),
«Analytisk Mekanik» (1852). Disse Bøger, hvor Fremstillingen kun
giver netop det, som er nødvendigt for at gjøre Beviserne
fuldstændige, og hvis store Omfang altsaa udelukkende skyldes det
overordentlig omfattende Indhold, bleve vel af R. og hans nærmeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
