Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rahbek, Knud Lyne, 1760-1830, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Okt. 1784 vendte han tilbage til Kjøbenhavn. Guldberg var nu
fjærnet fra Regeringen, og den Støtte, R. havde ventet sig i ham,
maatte opgives; han fik heller aldrig udbetalt det ham lovede
Rejsestipendium, og den Gjæld, han havde gjort paa denne Konto,
tyngede ham. Hans Fader vilde have ham anbragt ved Toldfaget;
men det vilde Sønnen aldeles ikke indlade sig paa. Han vedblev
med at digte og spille Komedie i alle mulige Selskaber. «Den
fortrolige» blev opført paa det kongl. Theater, men opnaaede kun
2 Forestillinger.
Paa denne Tid blev R. optagen i «Dreiers Klub», et
Samlingssted for gode Hoveder og frisindede Mænd, og efter R.s egne
Ord havde Livet her en uberegnelig Indflydelse paa ham: Tidens
Sans for «Almenvellet» og «Borgerdyden» betog ham her og gjorde
ham til populær Folkeskribent. – 1785 udgav han 1. Bind af sine
«Prosaiske Forsøg» (1.-8. Saml., 1785-1806), hvis smukke nye
Sprogform og gode Menneskeskildring skaffede ham mange Venner,
medens de ogsaa bidroge til at nære den Sentimentalitet, som
stammede fra Iffland, Kotzebue og Lafontaine. Sammen med Pram
grundlagde han Maanedsskriftet «Minerva» 1785 (s. ovfr. S. 267 f.).
Redaktionen søgte «at holde det fri for alt, der kunde gjøre det
uværdigt til alle Hædersmænds Understøttelse, men vilde paa den
anden Side undgaa Menneskefrygt og fej Personsanseelse». Alle
de bedste Forfattere skreve deri, og man optog gjærne Artikler af
Saadanne unge, som vakte Forhaabninger. Pram gjorde det største
Arbejde, men R.s Stil var mere flydende, veltalende og
almeninteressant end Prams. Publikum sluttede sig varmt til dette
Foretagende og slugte hvert Ord i Tidsskriftet, som saaledes fik stor
Indflydelse paa Samtiden. Med Udgangen af 1789 fratraadte R.
Redaktionen, men overtog den atter ved Nytaar 1794, og da paa
egen Haand; med Undtagelse af 1798-99, da Peter Collett var
hans Medredaktør, vedblev han med dette Arbejde til Slutningen
af 1808; under Titelen «Dansk Minerva» fortsatte han det derpaa
fra 1815-19 og gav det fra 1819-23 Navnet «Hesperus»; i 1828
optog han samme Idé i «Tritogenia», som han fortsatte til sin
Død; men i alle de senere Aar røgtede han denne Redaktionsvirksomhed
mindre og mindre kraftig og karakterfuldt. Fra 1811-14
redigerede han det politiske Blad «Dagen».
Hans Sans for «Borgervellet» bragte ham 1786 til at være
meget virksom ved Stiftelsen af «Selskabet til Efterslægtens Fremme».
Allerede fra 1780 havde han i enkelte Sommermaaneder boet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
