Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rachel, Samuel, 1628-91, gottorpsk Diplomat - Rachlou, Andreas Tamdrup, 1741-1812, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1684-89 maatte opgive. I dette Tidsrum foretog han Gesandtskabsrejser
til Dresden, Regensburg og Nürnberg. R. døde, gjenindsat
i sit forrige Embede, 13. Dec. 1691 i Frederiksstad. Han udgav
en Række akademiske Disputatser, en Lærebog i den tyske Ret
(Amsterdam 1680 og 85) og en Udgave af Aristoteles’ Nicomacheiske
Ethik samt Ciceros «De officiis». I Anledning af Stridighederne
mellem Kongen af Danmark og Hertugen af Gottorp skrev han
den bekjendte «Wahrhafter Bericht» osv. (om Mødet i Rensborg
1675) og en af ham Paa Latin affattet Apologi for Hertugen (1679).
Han ægtede 2. Okt. 1660 Catharine Ursula Rothschrøder (f. 13. Jan.
1627 i Seesen i Wolfenbüttel, f 25. Avg. 1667 i Kiel), Datter af
Johan R., Amtmand i Poppenburg.
Moller, Cimbria lit.
Allg. Deutsche Biographie XXVII.
J. Brawer, Leichenpred. üb. Frau C. U. Rachel.
Louis Bobé.
Rachlou, Andreas Tamdrup, 1741-1812, Præst, blev født
4. Juni 1741 i Korsør, hvor hans Fader, Peter Helt R. (d. 1748), var
Kapellan; Moderen hed Kirstine f. Tamdrup. 9 Aar gammel kom
han i Slagelse Skole, hvorfra han dimitteredes 1761, og 2 Aar efter
blev han theologisk Kandidat. Han lagde sig efter nyere Sprog
og havde Plads som Huslærer i Fyn, bl. a. i 3 Aar hos Familien
Hagedorn paa Harridslevgaard. Han underkastede sig ogsaa
juridisk Examen og var udenlands i længere Tid. 1769 blev han Præst
i Snoldelev (ved Kjøge), men maatte paa Grund af Hæshed nedlægge
Embedet 1787; tillige var han Herredsprovst. I sit ufrivillige
Otium skrev han en bred populær Forklaring til de 9 første
Kapitler af 1. Mosebog («Forsøg til de ældste Tildragelsers Udvikling
efter Mosis Skrifter», 2 Bd., 1788-89),, som han indledede med,
at han ej skrev for Fæ og ikke for selvkloge, men for at
bortsprede Vankundighedens Taage, «som gjør en Bussemand af den
elskværdig’ Gud». 1802 overtog han igjen sit tidligere
Præsteembede, men virkede mere som Kvaksalver end som Præst og
undsaa sig ikke for groft at bedrage lettroende ved foregivne
hemmelige Underkure. Af endnu mere ondartet Natur var hans
Erhvervelse af en kostbar Malerisamling, som havde tilhørt Gehejmeraad
Hagedorn (Digterens Broder), der døde i Dresden 1780. R. havde
faaet Fuldmagt til at varetage Arvingernes Tarv, men ved Svig
tilvendte han sig selv hele Herligheden. I Tidsskrifter og
Rejseskildringer fra den Tid roses R.s overordentlige Kunstsans, og
Danmark lykønskes, at det ved denne varme Patriots ihærdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
