Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raben, Peter, o. 1661-1727, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pommern og senere, 16 Skibe stærk, krydsede ud for Rygen; her
traf han 19. Juli den svenske Flaade paa 21 Skibe under Admiral
Sparre, men undgik ved kloge Manøvrer sin overlegne Modstander.
Efter at være bleven forstærket med 5 Orlogsskibe, saa at han nu
var Sparre jævnbyrdig, mødte han paa ny Svenskerne 8. Avg. ved
Jasmund, og der udspandt sig her en blodig Kamp, hvorved vel
ingen Priser erobredes, men som dog havde til Følge, at Fjenden
maatte fortrække. R.s Forhold i dette Slag er blevet stærkt
kritiseret; Riegels beskylder ham endogsaa for intet mindre end
at være bleven bestukket af Fjenden; han beretter, at Kommandør
Ulrik Kaas gik om Bord til R. og forgjæves opfordrede ham til
at forfølge sin Sejer. Disse grove Beskyldninger ere dog aldrig
blevne beviste; men nægtes kan det paa den anden Side ikke, at
R. ved denne Lejlighed viste sig mere forsigtig end nødvendigt,
og at hans Sejer derfor heller ikke blev saa afgjørende, som den
kunde være bleven. Ud paa Efteraaret blev R. syg og afløstes af
Gyldenløve i Overkommandoen. 1716-17 forløb, uden at Hovedflaaden
i Østersøen – hvorved R. var ansat – spillede nogen
væsentlig Rolle; 1718 havde han det brydsomme Hverv at lede
Indrulleringen og Mønstringen i Kjøbenhavn; Aaret efter døde
U. C. Gyldenløve, hvorved R. blev Flaadens ældste Flagmand,
dog med C. C. Gabel over sig som Krigssekretær; s. A. erholdt
han Danebrogsordenen, blev Patron for Holmens Kirke og arvede
1720 Gyldenløves Embede som Stiftsbefalingsmand over Island og
Færøerne; med Fregatten «Søridderen» foretog han 1720 en Rejse
did op, men opholdt sig kun ganske kort ved Øerne. Han beklædte
imidlertid Embedet til sin Død.
Efter Fredslutningen (1720) begyndte en for Marinens Historie
sørgelig Periode, i hvilken mange Slags Rænker bleve spundne,
hvori R. tog livlig Del. Det er ganske vist, at der under
Krigen var kommet megen Brøst frem for Dagens Lys, og at
Reformer kunde tiltrænges, men det er lige saa vist, at Marinens
Leder Gabel gjorde sig al Umage for at rette Fejlene (s. V, 508).
Frederik IV’s mistænksomme Sind var dog alt for modtageligt for
Angiveri, og heraf benyttede R. med flere sig mere, end rigtigt
var. R., der først havde kæmpet med den adelige Klike i Marinen
ledet af Fr. E. Gjedde, Gyldenløve, K. Reedtz og Adeler, slog
senere om; han angreb nu Fr. Trøjel, Ulrik Kaas, der stod liden
for hin Klike, o. fl. og søgte at faa sidstnævnte fortrængt. Skinsyg
paa Gabels voxende Indflydelse, hos Kongen angav han forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
