Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raasløff, Harald Iver Andreas, 1810-93, Minister - Raasløff, Valdemar Rudolf, 1815-83, Officer, Diplomat, Krigsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Datter af Byskriver i Thisted Nicolai Peter Georg T. (f. 1786
d. 1832).
Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Dansk Rigsdagskal.
Soransk Tidsskr. II, 1. H.
H. Raasløff, Min Politik (1873).
Steenstrup, Dansk Maanedsskr. 1861, I, 397 ff.
Emil Elberling.
Raasløff, Valdemar Rudolf, 1815-83, Officer, Diplomat,
Krigsminister, fødtes 6. Nov. 1815 i Altona og var Broder til ovfr.
nævnte Konferensraad H. I. A. R. Skoleaarene tilbragte R. i Sorø,
og 1832 kom han ind paa den kongl. militære Højskole, hvorfra
han afgik 1838 som Sekondlieutenant i Artilleriet. Fredstjenesten
tilfredsstillede ham dog ikke, og han søgte og opnaaede Tjeneste
i den franske Hær i Algier. Han havde alt i 1839 erholdt
Me-daillen for ædel Daad. I Afrika tilbragte han 1840-41, en Tid,
som blev frugtbringende for hele hans Liv. Under Kampagnen
blev han dekoreret med Æreslegionens Ridderkors, og efter sin
Hjemkomst gav han af sine Oplevelser i Algier en Skildring, som
i 1845 udkom paa Tysk og i 1846 paa Dansk. Den vidner om
Forfatterens skarpe Iagttagelsesevne og klare Fremstillingskunst, og
Skriftet er tillige betegnende for R. selv, dels ved hans sunde og
maadeholdne Selvtillid, forbunden med Beskedenhed, dels ved hans
praktiske Opfattelse af Forholdene. Han bedømmer saaledes Franskmændene
gunstigere end de fleste andre Officerer, der have skrevet
om Forholdene i Algier. Hans Ideal var General de Lamoricière,
som altid bedømte Tingene efter deres sande praktiske Værd.
I 1841 udnævntes R. til Premierlieutenant og blev Adjudant
ved Tøjhusafdelingen. Da Krigen udbrød 1848, var han paa Vejen
til Udlandet, i det Regeringen havde beordret ham til at modtage
dels et stort Parti Geværer, som Frankrig havde overladt os, dels
et andet Parti, som var bestilt i Liittich, da vi selv manglede de
fornødne Vaaben. Af denne Grund kom han ej til at rykke ud i
Felten og altsaa ikke, som det blev paastaaet, fordi han havde
slesvig-holstenske Sympathier. I længere Tid, inden Krigen udbrød,
havde R. næret det Ønske at opgive den militære Virksomhed og
at skaffe sig en uafhængig Stilling i de forenede Stater. Denne
Plan maatte foreløbig opgives, og ved Udnævnelsen til Kapitajn
i Juni 1848 blev han ansat ved Batteriet Marcussen, hvorved han
deltog i Felttogene 1849-50 med stor Dygtighed. Ved Gudsø,
3. Maj 1849, førte han en Deling i Stilling under Fjendens
Kardætskild, og 7. Maj chargerede han sammesteds med megen
Virkning Fjendens fremrykkende Kolonner. I Slaget ved Fredericia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
