- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
333

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raadt, Hans, -1591, Guldsmed og Medaillør - Raasløff, Harald Iver Andreas, 1810-93, Minister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hele Rækken af danske Skuepenge under Frederik II, fra dette
Aar at regne, sig henføre til R.s Haand, desuden nogle Skuepenge
fra Christian IV’s Tid; den seneste af disse er ganske vist betegnet
med Aarstallet 1592, medens R. vitterlig er død det foregaaende
Aar, eftersom hans Enke nævnes 27. Dec. 1591, men det er
aabenbart R.s Model, man har benyttet. Hans Portrætter af Frederik II
give et troværdigt og fuldt ud ærligt Billede af Kongen, hvorimod
hans Portrætter af Dronning Sophie – hvis Hoved med de smaa,
udviskede Træk jo ogsaa i meget ringe Grad egnede sig til skarp,
medaillonagtig Gjengivelse – ere mindre karakterfulde; det samme
gjælder, af samme Aarsag, om hans Gjengivelser af Christian IV’s
Barnehoved. Derimod er hans Udførelse af de forskjellige
brocherede, krusede eller ciselerede Stoffer stedse omhyggelig, om end
lidt tunghændet, og forbavsende frisk; vidnende om Førstehaandsiagttagelse
er Elefanten paa Skuepengenes Bagsider. – Kunstnerens
Navn, der for øvrigt staves forskjelligt, kunde tyde paa, at han
stammede fra Tyskland; hans Skuepenge ere i hvert Fald
aabenbart paavirkede af lignende tyske (nürnbergske) Arbejder, og de
staa i Udførelse ikke tilbage for de bedre af disse.

Nyrop, Dansk Guldsmedekunst S. 34.
Beckett, Renaissancen og Kunstens Hist. i Danm. S. 183 ff.

F. Beckett.


Raasløff, Harald Iver Andreas, 1810-93, Minister, fødtes
4. Okt. 1810 i Kjøbenhavn, Søn af Kapitajnlieutenant, senere
Indrulleringschef, Andreas R. (f. 1774 d. 1851) og Johanne Catharine
f. Hansen (f. 1785 d. 1874). Ved Faderens Forflyttelse til Altona
1813 fulgte han med og tilbragte sin Barndom i Holsten; kom
senere til Sorø Akademi og blev 1828 Student her fra. 1834 blev
han juridisk Kandidat, arbejdede i nogle Aar paa Stiftamtmandens
Kontor i Kjøbenhavn og blev 1838 Volontær i Kancelliet, 1841
Kancellist og 1845 Kancellisekretær. 1847 blev han Assessor i
Kriminalretten og 1851 Medlem af Overjustitskommissionen for Slesvig,
den senere Appellationsret i Flensborg. Her fra forflyttedes han i
Foraaret 1854 til Departementschef i det slesvigske Ministerium og
udnævntes samtidig til Konferensraad. Han havde hidtil holdt sig
uden for det offentlige Liv (var kun i nogle Aar, 1847-51,
Formand for Frederiksberg Sogneforstanderskab) og kun deltaget i
Litteraturen med et lille juridisk Skrift, «Om Mundtlighedsprincippets
Anvendelse i den kriminelle Retspleje» (1846), og med et politisk
Flyveskrift, «Det slesvigske Spørgsmaal, et Bidrag af Theophilus»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free