- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
326

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Qvistgaard, Morten, 1732-98, Godsejer - Qvistgaard, Peter Christoffer, 1775-1807, Godsejer, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uenig med Flertallet i de fleste Punkter, og hvor hans skarpe
Opposition, særlig mod Kommissionens Forslag til Stavnsbaandets
Løsning, hvorimod han var den eneste, der nedlagde Protest, ofte
førte til heftige Sammenstød mellem ham og Colbjørnsen; sin
Betænkning over Landboforholdene udgav han siden i Trykken. Q.,
der 1764 var bleven Kammerraad, 1775 Justitsraad og 1786 forgjæves
havde søgt om Optagelse i Adelstanden, hvilket trods Kancelliets
Indstilling var blevet afslaaet, antagelig fordi hans Modstand
mod Reformerne havde vakt Kronprinsens Mishag, døde paa
Gjerdrup 9. Sept. 1798. Han blev gift i. (1760) med Dorothea
Cathrine Qvistgaard (f. 1743 d. 2. Juli 1761), Datter af Kommerceraad
Peter Q. til Vibygaard; 2. (11. Sept. 1764) med Martha Rehling
(f. i Koldby 15. Juni 1744, d. paa Gjerdrup 17. Maj 1782), Datter
af Præsten i Hasle-Braaby Mag. Johan R.

E. Holm, Kampen om Landboreformerne S. 143 ff.
Seehusen, Optegn. om Lyngbygaard og Gjerdrup S. 47 ff.
E. Qvistgaard, Stamtavle ov. Slægten Qvistgaard.

C. E. A. Schøller.


Qvistgaard, Peter Christoffer, 1775-1807, Godsejer, Officer,
blev født 16. April 1775 paa Gjerdrup som Søn af ovfr. omhandlede
Godsejer M. Q. (d. 1798) og 2. Hustru. Kort efter Faderens Død
overtog Q. Godserne Gjerdrup og Lyngbygaard. Den Begejstring
for Fædrelandet, som Slaget paa Reden 1801 havde vakt over hele
Landet, greb ogsaa Q.; han vilde ogsaa indrulleres i Forsvarernes
Rækker. Han gjennemgik derfor 1802 en Exercerskole og ansattes
det følgende Aar som Kapitajn i 5. Bataillon af søndre sjællandske
Landeværnsregiment. Landeværnet skulde have haft 6 Dages Øvelse
hvert andet Aar, men det fik ikke engang denne højst tarvelige
Uddannelse. Intet Under derfor, at det i Kampen ved Kjøge
29. Avg. 1807 kun daarlig holdt Stand. Dog kunne enkelte
Lyspunkter fremhæves; Q. kastede sig saaledes ind blandt de
fjendtlige Rækker for at rive Folkene frem med sig, men de svigtede,
og han fandt Heltedøden. St. St. Blicher har sat ham et varigt
Minde ved at hellige ham en af sine «Bavtastene», hvorfor Q.s 3
Sønner senere tolkede Digteren deres Taknemmelighed (II, 389). –
Q. havde 21. Juni 1799 ægtet Anna Henriette Schow, Datter af
Deputeret i danske Kancelli Christen S. Hun giftede sig 2. Gang
1814 med Godsejer, Etatsraad Pet. Johansen de Neergaard (XII, 167).

Seehusen, Optegn. om Lyngbygaard og Gjerdrup S. 72 ff.
E. Qvistgaard, Stamtavle ov. Slægten Qvistgaard.

Lesser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free