Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Du Puy, Jean Baptiste Édouard Louis Camille, o. 1770-1822, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte i øvrigt i et Par Aar skaffe sig Udkomme ved at informere,
indtil han 15. Marts 1802 ansattes i det kongl. Kapel som
Soloviolinist og 2. Koncertmester. Næste Dag debuterede han som
Sanger i «Domherren i Milano», hvorefter han tillige ansattes som
saadan ved det kongl. Theater. Udrustet med en overordentlig
smuk, blød og bøjelig Barytonstemme, der tillige ved et fortrinligt
Falsetregister kunde bruges i endog høje Tenorpartier, og
understøttet af sine sjældne ydre Midler blev han meget hurtig
Publikums erklærede Yndling. Sin egentlige Genre som Sanger havde
han i de yndede franske Syngespil, som «Skatten» og «Adolf og
Clara», hvortil hans Livfuldhed og Lethed særlig passede; af samme
Art var ogsaa det af Du P. selv komponerede, af Liv og
Munterhed sprudlende Syngestykke «Ungdom og Galskab», opført 1. Gang
19. Maj 1806, der endnu til vore Dage har bevaret Publikums
Gunst, og hvori Komponisten skabte sig en Glansrolle i Ritmester
Roses høje Tenorparti. Sin største Sangtriumf fejrede han dog i
1807 som Don Juan, hvori han tillige paa en glimrende Maade viste
sig i Besiddelse af Evner for den store Operastil. Samtidig optraadte
han i mangfoldige Koncerter, dels som koncertgivende og dels
som assisterende, dels som Sanger og dels som Violinist, og vandt
tillige Bifald som Komponist, især af Viser og Sange, hvis
Melodier, der passede saa godt til Tidsaanden, strax vandt alles Hjærter
og for en Del, indlagte i Vaudeviller og ad anden Vej, endnu ere
almen bekjendte; som Exempler kunne nævnes Balvisen «Glæden
vinker os igjen» (bedst bekjendt med Rahbeks Text «Hocus Pocus
Filias»), den i «Skatten» indlagte «Det hedder en Akkvisition»
(«Skjænk i dit Glas til bredfuldt Maal») og «Manden med Glas
i Haand». Ligesom Tilfældet havde været i Sverige, blev han
ogsaa her en søgt Gjæst i Selskabs- og Klublivet; i 1804 træffes
han som en af Direktørerne i Datidens mest ansete Klub,
«Harmonien».
Sin Stilling som Sanger maatte han imidlertid fratræde i 1808.
Siden Livjægerkorpsets Oprettelse 1801 havde han været et
virksomt Medlem af dette, havde ikke blot komponeret forskjellige
Marcher o. desl. for det, bl. a. den bekjendte «Jægermarche» og
en karakteristisk og smuk Sørgemarche, men navnlig ved Udfaldene
under Belejringen 1807 vist et saadant personligt Mod, at han blev
udnævnt til Sekondlieutenant; men Theaterchefen, Overhofmarskal
Hauch, forlangte), at han som Officer maatte ophøre at optræde
paa Scenen. Snart efter var dog hans Rolle helt udspillet her i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
