- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
296

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prosch, Ferdinand Victor Alphons, 1820-85, Veterinær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opfylde, ganske vist var P. i saa Henseende ikke for alle en saa
god Lærer, som man maaske kunde have ønsket; men de, som
kunde følge hans Udvikling, høstede til Gjengjæld saa stor Nytte
af hans Vejledning, at der ved dem fremkom en Stab af Pionerer
for Udbredelsen af P.s for den danske Husdyravl saa gavnlige
Læresætninger, og endnu den Dag i Dag betragtes P. som en af
den danske Veterinær- og Landbohøjskoles mest betydelige Mænd.
Og hvad man end kan indvende mod hans Undervisningsmetode,
hvis Princip i Grunden var at opdrage de studerende til
Selvtænkning, saa maa man dog indrømme, at P. var en Personlighed i
dette Ords virkelige Forstand. Han havde saa vel sine gode som
sine mindre gode Sider. Blandt de gode maa regnes hans
ualmindelig klare, logiske Sans og den fuldstændige Gaaen op i Sagen,
som var ham egen og til Gavn for den Sag, han forfægtede. Til
hans mindre gode Sider kunde man regne hans Utilbøjelighed til
at «stige ned». P. vilde ikke – eller kunde maaske ikke –
popularisere sine Tanker og Meninger, han havde en vis Foragt
for, hvad man kalder «populære Fremstillinger af naturvidenskabelige
Æmner»; og naar en fuldstændig Forstaaelse af hans Tankegang
var en nødvendig Betingelse for at faa hidført et frugtbart Resultat
af et Samarbejde med P., udeblev et saadant Resultat, saafremt
hans Medarbejdere ikke kunde slutte sig til eller bøje sig efter
hans Mening, den han overhovedet sjælden eller aldrig fraveg eller
ændrede. Derfor kunde ogsaa P.s Indflydelse paa Husdyrbruget
her hjemme være bleven endnu mere gjennemgribende, end den
blev, dersom hans Færden blandt de praktiske Landmænd havde
strakt sig videre, end den - netop paa Grund af den omtalte
Egenskab hos ham – gjorde. Han trak sig mere og mere
tilbage, fordi han ikke kunde finde sig i at lempe sig efter
Forholdene, og fordi han hverken opad til eller nedad til fandt
en saa fuld Forstaaelse, som han havde haabet og ønsket.

Som Menneske var P. af alle dem, som kom i nærmere
Berøring med ham, anset for at være en Mand med «Hjærtet paa
det rette Sted» og dertil en Mand, som man ikke kunde være
sammen med uden at blive beriget med nye Indtryk og Ideer.
Han var aandfuld og vittig, men kunde være i høj Grad bidende
sarkastisk, og saaledes vare navnlig hans Udtalelser om dem, han
saa ned paa, fordi han ansaa dem for «Nuller» – selv om deres
Stilling i Samfundet i øvrigt ikke berettigede ham til en saadan
Opfattelse. P. var nidkjær i sin Gjerning, og han var berettiget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free