- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
265

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prahl, Niels, 1724-92, Forfatter - Prahl, Peter, 1761-1831, Præst og Skolemand - Prahm, Heinrich Christian Friedrich, 1803-30, Filolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Død, der indtraf 16. Maj 1792, begyndte han en Oversættelse af
Schummels «Den lille Voltaire, en Levnedsbeskrivelse for vort
fritænkeriske Aarhundrede», – et tysk Skrift med apologetisk
Tendens. Oversættelsen fuldførtes af en anden og udkom derefter 1794
med et Slags «Æreminde» over P. som Indledning af
Bibliothekssekretær Fr. Ekkard, der slutter Skildringen af P.s «litterariske
Fortjenester» med at sige: «Alting beregnet har denne flittige Mand
i det mindste ladet trykke over 1800 Ark, eller hvert Aar henved
50 Ark, undertiden mere».

Nyerup, Lit. Lex.
Rahbek og Nyerup, Den danske Digtekunst under Fred. V S. 38 ff.

A. Jantzen.


Prahl, Peter, 1761-1831, Præst og Skolemand, var Søn af
Kjøbmand Rasmus P. og Agnethe f. Splitz og blev født i Svaneke
10. Nov. 1761. Han blev Student fra Helsingør Skole 1780,
theologisk Kandidat 1785, studerede derpaa i Kiel, blev 1787 Præst i
Sommersted, 1794 i Vedsted, begge Sogne i Haderslev Amt, 1809
Sognepræst og Provst i Tønder og 1820 Konsistorialraad. 1830
entledigedes han og døde 29. April 1831. P. var levende
interesseret for Folkeoplysningens Fremme, i hvilket Øjemed han
oversatte og bearbejdede en Række tyske Skrifter. Af disse vare en
Kirkehistorie, en Bibelforklaring og nogle af Rochows Skolebøger
for Lærere, et Par Læsebøger og nogle Samlinger af Fortællinger
for Børn og endelig for Almuen flere Skrifter om Opdragelse. Alle
bære de Oplysningstidens Præg, men Tonen er ofte mere hjærtelig
og Livsanskuelsen mindre rationalistisk end i de fleste af hin Tids
Oplysningsskrifter. Som Medlem af Direktionen for Seminariet i
Tønder virkede han for dettes Forbedring. Han var en dansksindet
Mand, der paa Visitatser og ved Cirkulærer til Præsterne i
sit Provsti søgte at fortrænge de tyske Skolebøger og gjennemføre
Bestemmelserne i Skoleanordningen af 1814 om Brugen af dansk
Sprog i danske Skoler. P. ægtede 1. 1788 Else Kirstine Nissen,
Datter af Brygger Lorentz N., 2. Theodora Holm.

Erslew, Forf. Lex.
Slesv. Prov.-Efterr. I, 261 f.

Joakim Larsen.


Prahm, Heinrich Christian Friedrich, 1803-30, Filolog,
Søn af Præsten Hans P. (f. 1762 i Aventoft, Tønder Amt, d. 1820),
var født i Colmar ved Glückstadt 6. April 1803. Han studerede i
Kiel klassisk og orientalsk Filologi. 1826 tog han her
Doktorgraden ved en i det hele klart og ædruelig skreven Afhandling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free