Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pogwisch, Wolf, -1554, til Bukhagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forhindrede ikke, at han stod fast paa Kongens Side, og Kongen
benyttede ham flere Gange som sin Ordfører i Forhandlingerne
med den katholske Gejstlighed i Hertugdømmerne. Han var en
af de ledende Mænd inden for det holstenske Ridderskab og
repræsenterede flere Gange Hertugdømmerne ved Forhandlinger i
Kongeriget. I Juli 1532 var han en af Hovedmændene ved
Forhandlingerne i Kjøbenhavn om den ulykkelige Kong Christian II’s
Skæbne, og han blev siden en af de 4 holstenske Raader, der
sammen med 4 danske skulde vaage over Kong Christians Tilstedeblivelse
paa Sønderborg Slot. Næste Aar var han igjen i
Kjøbenhavn paa Herredagen som Hertug Christians Repræsentant og
deltog i Forhandlingerne med Lybekkerne og i Afslutningen af
Unionen mellem Kongeriget og Hertugdømmerne. Han brugtes ogsaa
flere Gange i Sendelser til Udlandet, saaledes 1525-26 til Lybek,
hvor der førtes Forhandlinger med den fangne Christian II’s
Tilhængere; 1526 ledsagede han Prinsesse Dorothea til Preussen til
Brylluppet med Hertug Albrecht, og 1534 forhandlede han først i
Hamborg med Hertug Magnus af Sachsen-Lauenborgs Gesandter
og siden i Verden med Gesandter fra Nederlandene om Hjælp
mod Lybekkerne; 1538 ledsagede han Christian III til det
schmalkaldiske Forbunds Møde i Brunsvig og var med ved Kongens
Hylding i Hamborg paa Tilbagerejsen der fra.
Personlig synes W. P. at have været alt andet end
sympathetisk. Som Lensmand viste han stor Haardhed mod Bønderne
og laa stadig i Strid med disse, særlig i Trøjborg Len, saa Kongen
gjentagne Gange maatte skride ind og tildele ham skarpe
Irettesættelser. Forholdet til Kongen blev i 1545 meget spændt, og
W. P. opsagde sin Raadsed, som han selv siden paastod, fordi
andre bleve foretrukne for ham. Muligvis har det dog hængt
sammen med Forholdene i Hertugdømmerne, hvor samtidig Johan
Rantzau og Iven Reventlow ligeledes opsagde Kongen deres
Raadseder, eller med W. P.s noget mislige Pengeforretninger. W. P.
søgte nemlig ikke alene at forøge sin Formue ved at drive en
betydelig Handel med Øxne, men ogsaa ved at laane Penge ud
til meget høje Renter. Kongen havde gjentagne Gange laant
betydelige Summer af ham, og det bekjendte Brev fra 1545, hvori
W. P. melder Kongen, at han nu havde fattet den Beslutning
aldeles at afholde sig fra Aager for Fremtiden, synes at tyde paa,
at Kongen ogsaa har haft Grund til at beklage sig over W. P.s
Renter og har gjort denne Bebrejdelser desangaaende. W. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
