- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
171

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ploug, Parmo Carl, 1813-94, Digter, Bladredaktør og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spilledes af Studenter i Frederik VII’s Nærværelse, kaldte Forfatteren
sig «en afdanket Regenspoet».

Aaret 1839 blev paa 2 Maader et Mærkeaar i P.s Liv og
Indledning til hans Manddomsgjerning. I April stiftede han og
ligesindede yngre «den akademiske Læseforening» (Academicum),
og i Aarets Slutning blev han Medarbejder ved «Fædrelandet».
Academicums Dannelse, der skyldtes Misfornøjelse med den finere
«Studenterforening», skaffede ham en Førerstilling for en Del af
den studerende Ungdom. Som Journalist ved «Fædrelandet», hvis
Redaktør, sammen med Giødwad (VI, 52), han blev 1841, fik han
Plads i den Kreds af politiske Oppositionsmænd, for hvilke under
Christian VIII’s Regeringstid «Fædrelandet» var Organ.

Den studerende Ungdom, der fulgte P., begejstredes af ham
for de samme Idealer, for hvilke han kæmpede som Redaktør:
politisk Frihed, Danskhedens Ret og Nordens Enhed. En Række
Digte, som have Værd ud over Øjeblikket, skylder Academicum
sin Tilblivelse. Af Betydning som poetiske Indlæg i den politiske
Oppositionskamp bleve navnlig de ovfr. berørte «Atellaner», af hvilke
de 3 skreves for Academicum. Kun enkelte Sange i dem ere
trykte, deriblandt den berømte skandinaviske Sang «Længe var
Nordens herlige Stamme». Bortset herfra har disse utrykte
Digtningers litterære Betydning kun kunnet være indirekte. Men den
vittige Satire over det herskende Regeringssystem, som de
indeholdt, bidrog betydelig til at samle den yngre akademiske Verden
om de national-liberale Idealer. At de til Gjengjæld ikke saas med
venlige Blikke af Myndighederne, er en Selvfølge. Ved Stiftelsen
af «Studentersamfundet» 1840 var P. en af Indbyderne. Men
medens dette Forsøg paa Organisation af Studenterstanden strandede,
idet Konsistorium hævede Samfundet, blev de danske Studenters
Deltagelse i de nordiske Studentermøder et nyt Trin til at fæstne
P.s Stilling i Studenterkredse. Paa Mødet i Upsala 1843 var nan
de danske Studenters Ordfører. Paa Rejsen op holdt han i
Kalmar en Tale for «et folkeligt Forbund mellem de 3 Riger», der
paadrog ham Tiltale, som dog endte med Frifindelse. Paa Upsala
Tinghøj holdt han Tale for Gustav Vasas Minde. I 1845, da de
nordiske Studenter samledes i Kjøbenhavn, slog han atter til Lyd
for Skandinavismen. Fra denne Tid skriver sig hans Digt «Unge
Gjenbyrds Liv i Norden». En særlig Betydning fik Mødet 1845
for P.s Stilling blandt Studenterne. Med Mødet for Øje
sammensmeltedes Studenterforeningen og Academicum. I den nye

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free