- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
154

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Plessen, Christian Sigfred, 1646-1723, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Gesandt i England Grev Wratislaw meget fordelagtige Tilbud,
ligesaa August II gjennem Grev Flemming.

P.s pirrelige, sygelige Temperament og idelige Kampe med
hans Forgængers Parti ved Hoffet bevægede ham allerede 1696 til
at ansøge om sin Afsked (som dog ikke blev bevilget), og han
giver ved denne Lejlighed en Oversigt over alt, hvad han i de
svundne 4 Aar har udrettet. Kongens Indkomster ere ikke, som
før, tagne op forud; man har holdt Opgjør med Fortiden, og
Nutiden gaar sin sikre Gang; han har standset alt Underslæb af
Kongens Indtægter og indført en systematisk Opkrævning; baade
Civil-, Sø- og Landetaten ere blevne stillede tilfreds ved prompte
Betaling. «Hele Landet var fornøjet med ham», vidner Hertug
Ferdinand Vilhelm af Wurttemberg, «skjønt han var en fremmed,
og han var i lige Grad yndet hos alle danske som hos Udlændinger.»

Ved Siden af sin betydningsfulde og anstrængende Virksomhed
som Leder af Finanserne fik P. betroet forskjellige diplomatiske
Hverv. I politisk Henseende arbejdede P. paa en Tilslutning til
England og Nederlandene og traadte derved i Opposition til det
fransksindede Parti ved Hoffet, hvis Fører var Th. B. v. Jessen,
Lederen af den udenrigske Politik i Danmark i Christian V’s sidste
Levetid, og som fandt en virksom Støtte i Conrad Reventlow, den
senere Storkansler. Meningsforskjellen mellem de 2 Partiførere
udartede i Tidens Løb til personligt Had, saaledes at Jessen, især
efter at A. L. Knuth var død, der stod P. meget nær, paa
forskjellig Vis søgte at undergrave dennes Anseelse hos Kongen og
mistænkeliggjøre hans Handlinger.

I Juli 1692 sendtes P. til Hoffet i Schwerin med Fuldmagt til
at afslutte et Forbund med Hertugen, uden at dog Forhandlingerne
førte til et Resultat. Her fra begav han sig om Efteraaret til
Haag, hvor han havde en Samtale med den detroniserede Konge
Jacob II, og vendte i Nov. tilbage. 1693 afsluttede og undertegnede
P. sammen med Gyldenløve og Reventlow en Alliancetraktat med
Frankrig (i Marts) samt senere paa Aaret (i Sept.) med
Brunsvig-Lyneborg, hvorefter han sammen med Reventlow og Jessen
sendtes til Pinneberg for at afslutte de af Ehrenschild paabegyndte
Forhandlinger. Under sine hyppige Rejser til England tog han efter
Kongens Ordre oftere ind i Haag, hvor hans intimeste Ven, Chr.
Lente, den Gang beklædte Posten som dansk Gesandt, for at
konferere med denne i vigtige diplomatiske Anliggender, saaledes
i Efteraaret 1694 om en Alliance med England, og den følgende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free