- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
128

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pjetursson, Hallgrimur, o. 1614-1674, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i hvert Hjem aarlig sungne i Fastetiden. Ved Siden heraf er der
udkommet adskillige Oplag af hans andre gudelige Digtninger,
Salmer og verdslige Digte. 1887-90 besørgede Dr. G. Thomsen
i 2 Bind en omfattende Udgave af H. P.s «Sálmar og kvæði»,
som i Forbindelse med et paatænkt 3. Bind skulde give Forfatterens
samlede Skrifter fuldstændig. Da dette ikke senere har set Lyset,
maa i Haandskrift søges nogle Rime-Cykler – thi ogsaa til den
nationale Smag for disse rimede Sagaparafraser har H. P. ofret –,
medens i særskilte Udgaver foreligger 2 yndede Opbyggelsesskrifter
i ubunden Stil: «Diarium Christianum» (om Guds daglige Værk ved
Verdens Skabelse) og 7 gudelige Betragtninger («Umþenkingar»,
til hver Ugedags Morgen og Aften).

Disse Andagtsbøger have affødt en hel lille Litteratur.
Saaledes bleve Passionssalmerne flere Gange paa Island oversatte paa
Latin (udg. 1778 og 1785), og der forfattedes opbyggelige
Betragtninger eller digtedes Vers over dem; over de prosaiske
Opbyggelsesskrifter digtedes Salmer.

En udførlig Karakteristik af H. P.s Salmedigtning, oplyst ved
Prøver i metrisk Oversættelse, giver Rosenberg («Nordboernes
Aandsliv»). De ndfr. anførte Udgaver af H. P.s Skrifter indeholde
indbyrdes forskjellige Biografier.

H. Pjetursson, Andlegar psálmar og qvædi (Videy. 1834);
Nokkur ljðþmæli (Reyk. 1885);
Sálmar og kvæði I-II (Reyk. 1887-90).
Gestur Vestfirðingur V, 37 ff.
Dansk Kirketid. 29. Okt. 1854.
Rosenberg, Nordboernes Aandsliv III, 480 f. 487 ff.
J. C. Poestion, Isländ. Dichter der Neuzeit S. 209 ff.

Kr. Kaalund.

– Hallgrimur Pjetursson regnes med rette for at være det
islandske Folks fortrinligste Salmedigter, ligesom han ogsaa er den
første islandske Salmedigter, der fuldt ud taaler at stilles ved Siden
af den evangelisk-lutherske Kirkes store Salmedigtere i Udlandet.
Hans Salmer, der udmærke sig ved en forbavsende Rigdom paa
originale Tanker og fine, træffende Billeder, fremtræde i et
velklingende og kjærnefuldt Sprog; de Smagløsheder og den naivt
ubehjælpsomme Form, der kjendetegne Datidens religiøse Digtning
lige fra Reformationstiden af, bliver man saa at sige ikke vår hos
ham. I alle H. P.s Salmer møder Læseren en i Livets og
Modgangens Skole lutret Digtersjæl, et ydmygt, gudhengivent Sindelag
og en gjennem svære indre Kampe erhvervet Troserfaring. Sin
største Berømmelse skylder H. P. fortrinsvis sine berømte
Passionssalmer («Fimmtíu passíusálmar», 1666; 41. Udg. 1897), hvilke uden
Overdrivelse kunne siges at være ikke blot en af den islandske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free