Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pining, Diderik, -1490- - Pio, Jean Frédéric Guillaume Emile, 1833-84, Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjælp mod Sten Sture og reddede Gulland for Danmark; i 1489
og 1490, da han kaldes Væbner, nævnes han derimod i nær
Forbindelse med Norge, saa at man endog en Tid har anset ham for
født Nordmand; i 1490 var han forlenet med Vardøhus. I al
denne Tid efter 1483 har han rimeligvis stadig været Lensmand
paa Island, hvor han bl. a. medvirkede ved Udstedelsen af de
saakaldte Pinings-Domme, 2 Anordninger fra 1489 og 1490, der fik
ikke ringe Betydning for Øens Styrelse i den følgende Tid. Efter
1490 vides intet paalideligt om ham, men i Følge senere uklare
Beretninger er der en Mulighed for, at han er blevet erklæret
fredløs og efter at have haft Tilhold i Farvandene ved Island og
Grønland til sidst er kommet ulykkelig af Dage; i alt Fald nævnes
der en ny islandsk Lensmand 1491.
(Norsk) Hist. Tidsskr. 2. R. III, 233 ff.; V, 394 f.; 3. R. IV, 195 ff.
William Christensen.
Pio, Jean Frédéric Guillaume Emile, 1833-84, Skolemand,
var af en i sin Tid indvandret fransk Familie, Søn af Kapitajn
Vilhelm Emil Laurent P. og Anna Marie f. Brix, og født i
Toxværd 1. Juli 1833. Efter at have gjennemgaaet Roskilde Latinskole
dimitteredes han 1850 fra samme til Universitetet. Sit filologiske
Studium maatte han af Helbredshensyn afbryde en Tid lang og
var da Huslærer paa Landet; 1857 fik han imidlertid filologisk-historisk
Skoleembedsexamen og virkede derefter som Lærer ved
kjøbenhavnske Skoler, navnlig Borgerdydskolen i Kjøbenhavn,
ligesom han ledede et privat Artiumskursus. Af de Udenlandsrejser,
P. foretog, kan fremhæves den i 1864-65 med offentlig
Understøttelse: han opholdt sig da især i Athen og ventede at faa et
Lektorat i Nygræsk ved Universitetet efter Hjemkomsten. Dette
blev dog ikke Tilfældet, hvorfor han modtog en Huslærerstilling
hos Grev Frijs-Frijsenborg (1865-68). I Juli 1868 blev han den
nys nævnte Borgerdydskoles Bestyrer efter Professor K. Rovsing,
først alene, siden i Forening med S. G. Møller (XII, 100). Skolen
trivedes vel under hans Ledelse, og Vidnesbyrd om hans aarvaagne
Interesse for Opdragelse og Undervisning ere hans Virksomhed i
«Pædagogisk Selskabs» Bestyrelse, Oprettelsen af Tidsskriftet «Vor
Ungdom», som han 1881-83 redigerede med H. Trier og P.Voss,
og Udgivelsen af en Række meget anvendte Skolebøger, navnlig
franske, en dansk Læsebog (med Professor L. Wimmer) og en
Sundhedslære til Skolebrug. Hans Elever erindre ham som en fin,
livlig, human, noget nervøs Natur, stærkt optaget af sin Gjerning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
