Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petzholdt, Ernst Christian Frederik, 1805-38, Landskabsmaler - Petzoldt, Johan Christof, o. 1700-1762(?), Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og smuk Farve udmærket Billede, «Hadrians Villa ved Tivoli»,
solgte han 1833 til den kongl. Malerisamling. Men endnu mere i
det lille Billede «Fra den sicilianske Kyst», som Samlingen senere
erhvervede, fremtraadte den lyse Farve og den Finhed i Tonen,
som var hans Pensels Hovedfortrin. En «Udsigt fra Villa Pamfili»
m. fl. udstilledes 1835; men hans Hovedværk: «Parti i de pontinske
Sumpe med en Flok Bøfler», og et andet stort Billede fra
Sabinerbjærgene «med en Flok Geder ved en Kilde» udstilledes først i
Kjøbenhavn 1840, 2 Aar efter Kunstnerens Død. Navnlig det første
vakte overordentlig Opsigt i München, hvor det først var udstillet,
og vidnede om, hvilket alvorligt Kunstnersnille Danmark havde
mistet.
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Ph. Weilbach.
Petzoldt, Johan Christof, o.1700-1762(?), Billedhugger, var
en til Danmark indvandret Sachser, som havde lært hos den gamle,
sære Permoser, hos Schlüter i Berlin og Donner i Wien, men aldrig
naaede til Italien. Efter et Ophold i Berlin, hvor han gjorde
Karyatider til Sanssouci, kom han 1738 til Kjøbenhavn, hvor han
ventede rigelig Sysselsættelse, og hvor han i Dec. 1740 ægtede
Margrethe Elisabeth Bencke. Det lader dog til, at han ikke blev
modtaget med saa aabne Arme, som han vistnok har ventet; først
1741 fik han Arbejde for Hoffet, nogle større og én mindre
Sandstensstatue: Efteraar, Vinter, de 4 Dagstider osv., til Hørsholm
Have, og Betalingen for dem var kun ringe (disse Arbejder bleve 1771
sønderslaaede af Christian VII og dennes Negerdreng). Han blev
vel Hofbilledhugger, men var ikke blandt de 1748 udnævnte første
Professorer ved Akademiet, og først 1749 fik han ved kongl.
Resolution en Aarpenge af 200 Rdl. Med Bestillinger var det derhos
kun smaat: han gjorde 2 Statuer mellem Søjlerne paa Christiansborgs
Hovedportal og 2 Trofæer til Portalbalustradens Fod, et
Monument (knust 1807 af en engelsk Bombe) paa Eigtveds Grav,
de 2 store Statuer Neptun (den nuværende er en Kopi af den i
1862 nedstyrtede Originalstatue) og Mercur ved Børsrampen, men
ellers var det næsten kun Udbedringer, man betroede ham, som
1751 af Rytterstatuen paa Kongens Nytorv. Andre og større
Arbejder faldt der heller ikke i hans Lod, efter at han endelig 1754
var bleven Professor ved Akademiet; som saadan fik han kasseret
en Del af det elendige Gibskram, Akademiet havde bragt med fra
Mad. Lyders’ Hus, udbedrede, hvad udbedres kunde, og gjorde ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
